0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Thorkild Fogde bliver ny rigspolitichef

Direktøren for Kriminalforsorgen afløser Jens Henrik Højbjerg, der har fået job ved den danske FN-mission.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Thorkild Fogde (tv.) og Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg ved en tidligere lejlighed.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Direktøren for Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, udnævnes til ny rigspolitichef med virkning fra 1. marts.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Thorkild Fogde afløser Jens Henrik Højbjerg, der stopper efter 11 år på posten for at tiltræde en stilling som politirådgiver ved den danske FN-mission i New York i løbet af sommeren 2020.

»Jeg er glad og stolt over, at justitsministeren vil indstille mig til ny rigspolitichef på et så afgørende tidspunkt, hvor linjerne for fremtidens politi skal tegnes og føres ud i livet«, udtaler Thorkild Fogde.

»Det bliver en meget stor opgave, som jeg ser frem til at tage fat på sammen med politiets mange dygtige ledere, ansatte og samarbejdspartnere«.

54-årige Thorkild Fogde blev cand.jur. i 1991 og har blandt andet været afdelingschef i Justitsministeriet samt politidirektør i Nordsjællands Politi og i Københavns Politi.

I 2017 blev han direktør i Kriminalforsorgen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) lægger da også vægt på Thorkild Fogdes lange karriere i justitsvæsnet.

»Han har derfor et indgående kendskab til det samlede retssystem og kan skabe rammerne for et moderne politi, der skal tættere på borgerne, og som samtidig kan håndtere den komplicerede organiserede kriminalitet«, udtaler justitsministeren.

»Jeg er derfor sikker på, at Thorkild Fogde med hans mangeårige topledererfaring er den helt rette mand i spidsen for dansk politi«.

ritzau

Annonce