Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Motorvej er helt spærret: To personer hårdt kvæstet i ulykke

Fire biler har været involveret i færdselsulykke syd for Horsens med to alvorligt kvæstede.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Motorvej E45 er helt spærret i nordgående retning syd for Horsens efter en alvorlig trafikulykke, hvor tre personer er kommet til skade. To af dem alvorligt.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV2 Østjylland.

»Fire biler har været involveret i ulykken, som vi formoder var et harmonikasammenstød. Tre er kommet til skade, to af dem alvorligt. De er stadig på ulykkesstedet, og der er tilkaldt lægehelikopter«, siger vagtchef Jørn Bystrup.

En bilinspektør er ligeledes på vej til stedet, og for at han kan arbejde i fred, og de tilskadekomne kan få den nødvendige behandling, er E45 altså helt spærret i nordgående retning.

Bilisterne ledes fra ved afkørsel 58 Hedensted ad hovedvej 170, inden de kan komme på igen ved afkørsel 57.

Hvis man vil undgå kø, skal man følge de grønne omkørselsskilte, lyder rådet fra Vejdirektoratet.

»På grund af tidspunktet er der kun op til én kilometer kø før ulykkesstedet, men den kan jo blive længere. Så mit råd er, at bilisterne tager omkørslen. Her er der ingen kø«, siger den vagthavende hos Vejdirektoratet, Britt Osted Nielsen, til TV2 Østjylland.

Det ventes, at vejen vil være spærret ud til sidst på aftenen, og der bliver først åbnet igen, når bilinspektøren har foretaget sine undersøgelser.

»Vi har et bud på, hvordan ulykken er sket, men bilinspektøren skal have ro til at klarlægge årsagen præcist«, siger vagtchef hos politiet, Jørn Bystrup.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden