Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nu er første tilfælde af coronavirus kommet til Danmark. På billedet ses patientstuer og udstyr klar på Hvidovre Hospital. Seks danske sygehuse og samtlige regioner er klar til at modtage coronapatienter.

Første dansker er konstateret smittet med coronavirus

Ifølge TV2 er en af tv-stationens medarbejdere som den første dansker konstateret smittet med coronavirus.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den første dansker er blevet testet positiv for coronavirus.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge ministeriet er personen blevet konstateret smittet natten til torsdag.

»Vi tager den nye situation meget alvorligt. Arbejdet med at inddæmme og opspore er nu gået i gang«.

»Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå at sygdommen breder sig i Danmark«, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå at sygdommen breder sig i Danmark

Ifølge TV2 er den smittede en medarbejder på tv-stationen. Han var i sidste uge på skiferie i det nordlige Italien med sin familie.

I Europa har særligt det nordlige Italien været ramt af det potentielt dødelige coronavirus.

TV2-medarbejderen har onsdag været på arbejde på tv-stationens afdeling i Sydhavnen i København, altså før han blev konstateret smittet med virusset.

Styrelsen for Patientsikkerhed er nu i tæt dialog med den smittede om de personer, som vedkommende har været i kontakt med.

»Arbejdet med kontaktsporing og inddæmning er dermed gået i gang«, skriver Sundheds- og Ældreministeriet i pressemeddelelsen.

Skal opholde sig i sit hjem på Sjælland

TV2 skriver, at den smittede medarbejders kone og søn også er blevet testet for coronavirus. Begge test har vist sig at være negative.

På grund af smitten og risikoen for smittespredning skal TV2-medarbejderen nu opholde sig i sit hjem på Sjælland, skriver tv-stationen.

Torsdag morgen klokken 8.00 er der indkaldt til pressemøde i Sundheds- og Ældreministeriet.

På pressemødet får Magnus Heunicke deltagelse af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Globalt er mere end 82.000 personer blevet smittet med coronavirusset, mens over 32.000 igen er erklæret raske.

Flere end 2800 har mistet livet som følge af virusset. Det vil sige, at det er nogle få procent af de smittede, som mister livet på grund af virusset.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan det tage op mod næsten halvanden uge, fra at man bliver udsat for smitte, til at man bliver syg.

De første symptomer er feber, en følelse af udmattelse og tør hoste.

Opdateres.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden