Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Oversvømmet mark ved Skørping i Himmerland.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DMI om ekstrem februar: Vi skal vænne os til langt vådere og varmere vintre i fremtiden

Februar er blevet 1,5 grader varmere og 12 millimeter vådere sammenlignet med det, der tidligere var normalt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Februar har aldrig været varmere eller vådere, siden Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) begyndte at måle i 1874.

Nye tal viser, at februar er blevet 1,5 grader varmere og 12 millimeter vådere end det, der tidligere blev vurderet som normalt vejr i årets anden måned.

Og det er en betydelig stigning, vurderer klimatolog ved DMI Mikael Scharling.

»Det er en meget stor ændring. Når vi kigger på tidligere normalperioder, har der været udsving på få tiendedele grader.

»Så når vi nu hopper fra et gennemsnit på 0,0 grader til 1,5 grader, så er det et meget stort spring opad, som vi ikke har set før. Det samme gælder nedbøren, siger han.

Når man ser på, hvad der er normalt vejr for en bestemt måned af året, bliver det gjort på baggrund af såkaldte klimanormaler.

Er klart klimasignal

En klimanormal viser, hvordan vejret i den specifikke måned har været gennemsnitligt i en periode på 30 år. Den tidligere klimanormal strækker sig fra 1961-1990. De nye tal er fra den nye klimanormal, som omfatter 1991-2020.

»Der kan være et varmt år og et koldt år, men når du kigger over 30 år, udjævner du svingningerne«, siger Mikael Scharling.

Klimanormalerne bruges til at se, hvordan klimaet over hele kloden har det. Alle lande har pligt til at plotte tal ind om temperatur, nedbør og solskin.

Den nye normal for Danmark viser, at februar skal ses som en måned, der gennemsnitligt er 1,5 grader varm og 50,4 millimeter våd.

»Det er et klart klimasignal, der viser, at klimaet er under forandring. Vi skal vænne os til, at vi får langt vådere og varmere vintre end tidligere. Det er det, klimatallene siger, siger Mikael Scharling.

»Februar i år er ret ekstrem«

Årets februar har fulgt tendensen med både at være varmere og vådere end det, der tidligere blev tænkt som normalen. Selv for den nye normal har februar i år dog slået rekorder.

»Februar i år er ret ekstrem. Den bliver den mest nedbørrige februar, vi nogensinde har målt, så selv set i sammenhæng med den nye normal, er den seneste måned rigtig våd«.

»Den er også en af de varmeste februarmåneder, vi nogensinde har registreret«, siger han.

Gennemsnitstemperaturen for februar i år lander omkring 4,6 grader. Den tidligere nedbørsrekord for februar blev sat i 2002, hvor der faldt 109 millimeter.

Med et par dage tilbage af måneden er der i år allerede faldet 124 millimeter nedbør.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden