0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To er anholdt i sag om skuddræbt mand i Fredericia

Politiet har anholdt to i forbindelse med sag om skuddrab. Men det vil ikke fortælle, hvad de mistænkes for.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet holder kortene til kroppen i sagen om skuddrabet på en 24-årig mand i Fredericia.

Fredag fortæller politiet, at det torsdag har anholdt to personer som led i efterforskningen af et drab på en 24-årig mand, der blev skudt mandag.

Men når de to personer fredag morgen stilles for en dommer i Retten i Kolding, ønsker anklagemyndigheden ikke, at der skal oplysninger frem om, hvad de to er sigtet for.

Således vil en anklager anmode om dobbeltlukkede døre, så end ikke sigtelsen vil blive offentliggjort i retsmødet.

I sagen har politiet efterlyst en mand på en sort scooter, som det er overbevist om er gerningsmanden.

Onsdag oplyste politiet, at det havde fået omkring 30 henvendelser efter efterlysningen.

Politiet har ikke ønsket at oplyse, hvorfor det er sikker på, at manden på scooteren er drabsmanden.

Det vides ikke, om manden på scooteren er en af dem, som torsdag blev anholdt.

Ifølge politiet tager drabet muligvis udspring i, at den dræbte var del af en gruppe af unge mænd med anden etnisk oprindelse, der bor i Korskærparken i Fredericia. Gruppen er måske i konflikt med nogle andre personer.

Det var kort før klokken 14 mandag, at den 24-årige mand blev dræbt af et skud i brystet i Korskærparken.

Omkring samme tidspunkt blev manden på scooteren set i området. Han blev sidst set, da han kørte kørte ad Lange Møllers Vej.

ritzau

Annonce

Annonce