0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frikendt for 27 af 28 anklager: Tidligere PET-chef frifindes for næsten alt

Jakob Scharf får ti dagbøder for at bryde tavshedspligt som PET-chef.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Adrian (arkiv)
Foto: Joachim Adrian (arkiv)
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den tidligere chef for PET Jakob Scharf får 10 dagbøder a 1.000 kroner for brud på tavshedspligten i en dom afsagt af Østre Landsret.

Landsretten frifinder ham fredag på 27 punkter ud af i alt 28 om påståede overtrædelser af tavshedspligten.

Dommen er en stor oprejsning for den 53-årige jurist.

I Københavns Byret blev han derimod straffet med ubetinget fængsel i fire måneder for sine udtalelser til bogen 'Syv år for PET', som er skrevet af journalisten Morten Skjoldager.

Byretten mente, at Jakob Scharf havde overtrådt straffeloven i 24 passager i bogen, der udkom i 2016.

Kun dømt for at omtale kvinde

Landsretten er af en helt anden mening. Kun i et tilfælde er Scharf gået for langt. Det gælder hans omtale af en kvinde, der hjalp efterretningstjenesten, og som muligvis kunne identificeres.

Tiltalen drejer sig blandt andet om, at Scharf i bogen skrev, at bagage blev undersøgt i lufthavnen, og at en terrorist kunne elimineres ved at blive skudt i hovedet.

Men disse og andre oplysninger er ifølge retsformand Henrik Bitsch »selvfølgeligheder«.

Landsretten tager også afstand fra tiltalen vedrørende et konkret samarbejde med amerikanske myndigheder i en terrorsag. Her var der rejst tiltale, selv om samarbejdet var blevet omtalt i det amerikanske senat i Washington.

Under sagen har den nuværende chef for PET Finn Borch Andersen været et vigtigt vidne for anklagemyndigheden. Men der er ikke fremlagt konkret materiale om den skadevirkning, der skal være sket.

»Man har ikke løftet bevisbyrden, siger retsformanden i forbindelse med domsafsigelsen. Sagen har været behandlet ved 18 retsmøder«.

Efter det klare nederlag fastholder anklagemyndigheden, at det var rigtigt at rejse tiltalen.

»Vi tager dommen til efterretning, og nu må vi nærmere studere præmisserne«, siger vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen.

Han har ført ordet for anklagemyndigheden i såvel byretten som landsretten.

»Det har været rigtigt at rejse sagen henset til resultatet i byretten«, siger Jakob Berger Nielsen.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter