Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Mistanke om corona sender lærer i karantæne i Silkeborg

Lærer på midtjysk handelsskole er i karantæne, mens fagfolk tester, om familiemedlem er smittet med corona.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En lærer fra en handelsskole i Silkeborg er sammen med sin familie sendt i hjemmekarantæne.

Det sker ifølge TV MidtVest, mens myndighederne undersøger, om et familiemedlem til læreren er smittet med coronavirus i forbindelse med en rejse til Italien.

Direktør Henrik Toft fra skolen, College360, bekræfter over for tv-stationen, at læreren er i karantæne.

Han oplyser, at skolen følger Sundhedsstyrelsens anvisninger, og at man afventer, hvad prøverne af læreren og hans familie viser.

Eleverne på skolen er på nuværende tidspunkt ikke blevet bedt om at blive væk fra skolen.

Torsdag kom det frem, at en mand fra Roskilde som den første dansker er blevet smittet med coronavirus.

Der er tale om en medarbejder fra TV2, som har været på skiferie i Norditalien med sin familie.

Det har ført til, at 16 kolleger, som manden kortvarigt var i kontakt med efter hjemkomsten, er sendt i hjemmekarantæne.

Karantæne betyder, at man isolerer sig derhjemme, tager sin temperatur flere gange om dagen og er i tæt kontakt med sundhedsmyndighederne.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at 180 personer det seneste døgn er blevet testet for coronavirus.

Myndighederne forventer, at vi kommer til at se flere tilfælde af smittede herhjemme.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden