0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Ladefoged
Arkivfoto: Joachim Ladefoged
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn koster akademikerkvinder dyrt

Vi har fået mere ligestilling de sidste 30 år. Men effekten af at få børn rammer stadig skævt, siger forsker.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis du er akademikermand, så kan det knap nok ses på din indkomst, at du er blevet far. Men er du en ung akademikerkvinde og tænker på at få børn, så forbered dig på et løntab på 24 procent i gennemsnit.​

Det viser en analyse, som Dansk Magisterforening har lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Fagforeningen har kigget på akademikere med en bachelor eller lang videregående uddannelse, der blev forældre for første gang i perioden 2012-13, og sammenlignet deres løn.

»Det er ikke rimeligt. Man skal jo helst have de børn, man gerne vil have, uden at man bliver sat tilbage økonomisk på den her måde som kvinde«, siger formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.

Kvinderne indhenter ikke det tabte

Når man ser på kurven, så følger mænd og kvinders lønudvikling stort set hinanden indtil året før, de får deres første barn. Herefter sker der et stort dyk hos kvinderne, mens mændene kun går glip af en indkomst på 2 procent.

Og forskellen bliver ikke indhentet de følgende fire år. ​

Man kan stort set ikke se på mænds løn, at de får børn

»Det får livslange konsekvenser, når uligheden i løn slår igennem så relativt tidligt i ens arbejdsliv, hvor man bliver forælder. Det giver et massivt lønefterslæb«, siger Camilla Gregersen.

Uligheden kan også få konsekvenser for kvinderne, når deres børn er blevet voksne. For lavere løn er også lig med mindre pensionsopsparing.

Ligestillingen har ikke rykket sig på første barn

I studiet ’Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark’ fra 2019, som Dansk Magisterforening har lænet sig op ad, kiggede forskere på hele befolkningen. Selv ti år efter deres første barn indhentede kvinderne ikke den løn, de var gået glip af.

»Kvinder kommer til at tjene mindre, end de ville have tjent. Og man kan stort set ikke se på mænds løn, at de får børn«, siger Jakob Egholt Søgaard, som er postdoc i økonomi ved Københavns Universitet og Princeton University og en af forskerne bag.

»Vi har fået mere ligestilling i lønnen, fordi kvinder er blevet højere uddannet og er kommet mere på arbejdsmarkedet. Men lige præcis effekten af at få børn ser ud til at virke på samme måde som for 30 år siden«, siger han. ​

Resultatet overrasker formanden for Dansk Magisterforening.

»Vi havde regnet med, det måske så lidt bedre ud blandt akademikere på grund af længere uddannelse, men det er ikke tilfældet«.

Går glip af lønforhandling

Bag den lavere indkomst kan der ligge nogle valg om at tage mere barsel, gå på deltid eller være ansat i det offentlige, siger Jakob Egholt Søgaard. Men hvorfor kvinderne – eller familien – træffer dem, efter at de får børn, ved vi ikke, udtaler han.

»For vores medlemmer er det også, fordi de går glip af lønforhandlinger under barslen«, siger formanden i Dansk Magisterforening.

Principielt må man ifølge ligestillingsloven ikke forskelsbehandle på grund af barsel, så man burde kunne få en forhandling, når man kommer tilbage på arbejdet.

»Vi opfordrer til, at man altid får en lønforhandling. Men det kan være en vanskelig forhandling, når man har været væk i en periode«, siger Camilla Gregersen.

Hun mener ikke, at det er den enkelte kvindes ansvar at forhandle sig til mere.

»Vi er jo ude i så store forskelle, at det er et strukturelt problem, som man er nødt til at gå til også politisk«.​

Øremærket barsel skal udligne

Camilla Gregersen peger blandt andet på en større åbenhed omkring løn, og at mænd og kvinder tager mere lige barsel.

I februar blev der aftalt otte ugers øremærket barsel til mænd i industriens overenskomst. Aftalen svarer til et EU-direktiv, som ikke er blevet implementeret i Danmark endnu.

Postdoc Jakob Egholt Søgaard har ikke samme forventninger til øremærket barsel.

»Det er ikke et mirakelmiddel. I for eksempel Sverige tager mændene mere barsel, efter at de har indført politikker. Men når man ser på børnenes sygedage, så er det stadig kvinderne, der tager dem. Men det kan være, at det på lang sigt rykker på nogle normer«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden