Mens verdens opmærksomhed er rettet mod coronavirussen, er FN ved at lægge sidste hånd på en klimaaftale, der vil lade den globale luftfartsindustri øge sit klimaaftryk frem mod 2035. Aftalen, som forventes at blive præsenteret i Montreal fredag, møder på forhånd kritik fra eksperter, ngo’er og EU-Kommissionen.
Luftfarten er i dag en af klodens mest klimabelastende industrier. Men frem for at tvinge flyselskaber til at reducere deres udledninger vil FN lade selskaberne betale for at øge deres klimaaftryk. Konkret vil FN oprette et globalt marked for køb og salg af klimakompensation. Hvis flyselskaber som SAS fremover øger deres CO2-udledning, skal de fra 2021 kompensere ved at investere i klimaprojekter.
Politiken har i serien ’Klimabedraget’ de seneste måneder påvist alvorlige problemer med klimakompensation. Selskaber som Ørsted og Aalborg Portland har klimakompenseret for millioner af kroner i svindelprojekter i Rusland og Ukraine. Dertil har Vestas, McDonald’s og flere kommuner købt kompensation fra energivenlige komfurer i Kenya og et vandprojekt i Uganda, hvor klimaeffekten ifølge eksperter er stærkt tvivlsom.
Den slags projekter er nu i spil til at blive godkendt i FN-systemet, som har fået navnet Corsia. Det er problematisk, mener Aki Kachi, analytiker fra den internationale tænketank New Climate i Berlin.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
