0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye oplysninger vækker opsigt: Kyniske skibsejere ryster overlevende

De økonomiske forhold og ejerskabet bag ’Scandinavian Star’ bør undersøges nærmere efter nye oplysninger. Det mener Enhedslistens Søren Søndergaard.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carsten Ingemann
Foto: Carsten Ingemann

Det udbrændte 'Scandinavian Star' ligger til kaj i april 1990.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det vækker opsigt hos overlevende og pårørende til de omkomne efter branden på ’Scandinavian Star’, at en amerikansk journalist afslørede alvorlige sikkerhedsproblemer på skibet, da det sejlede ved Floridas kyst året før.

»Der var tydeligvis et miljø bag skibet både i Florida og i Danmark, som vidste, at dette skib ikke burde sejle«, siger talsmand Jan Harsem fra den norske støttegruppe for overlevende og pårørende.

Den amerikanske journalist Matt Meagher fra tv-programmet ’Inside Edition’ gik om bord på ’Scandinavian Star’ i 1989 som passager med et kamera, da skibet skulle på krydstogt til Bahamas. Han opdagede, at der ikke var sprinklere eller røgalarmer på dele af skibet, hvilket vises i tv-dokumentarserien ’Scandinavian Star’, som sendes på DR.

Endnu mere alvorligt var det, at skiltningen i forhold til udgange kunne være et problem, hvis der opstod en brand. Journalisten havde en sikkerhedsekspert med på skibet, og eksperten forklarede, at »i tilfælde af en brand ville folk på de nederste dæk ikke være i stand til at finde vej ud af skibet, fordi nødudgangsskiltene befandt sig i loftsniveau og typisk ville blive dækket af røg«.

På det tidspunkt sejlede skibet for det amerikanske selskab SeaEscape, men ledelsen i selskabet ville ikke kommentere forholdene.

Tip om problemer

Tv-udsendelsen ’Inside Edition’ havde fokus på ’Scandinavian Star’ på grund af et tip fra US Coast Guard. Der havde været brand om bord på skibet i 1988, da det sejlede ved Florida. Et rør i maskinrummet lækkede olie, og varmen fra udstødningsrørene havde antændt en brand. Derefter opdagede myndighederne, at ’Scandinavian Star’ havde haft 10 uheld siden december 1984.

To år efter branden ved Florida – natten til 7. april 1990 – brændte ’Scandinavian Star’ igen. Det skete, kun én uge efter at den danske forretningsmand Henrik Johansen overtog skibet fra SeaEscape og satte det i rute mellem Frederikshavn og Oslo. I alt omkom 159 som følge af den påsatte brand, og Skandinaviens største mordgåde i nyere tid er stadig uopklaret.

Støttegruppens talsmand, Jan Harsem, overlevede sammen med sin halvandet år gamle søn under den påsatte brand i 1990, men mistede sin gravide kone under katastrofen.

»Når de amerikanske myndigheder undersøgte skibet, da det var i brand ud for Floridas kyst i 1988, og en amerikansk journalist dokumenterede sikkerhedsproblemer på skibet året efter, så var SeaEscape og formentlig også Henrik Johansen og Ole B. Hansen klar over problemerne, da de investerede i skibet«, siger Jan Harsem.

Da skibet blev indsat på ruten mellem Danmark og Norge i 1990, havde den nye besætning ikke gennemført en båd- og brandøvelse, og besætningsmedlemmerne vidste ikke, hvad de skulle gøre i tilfælde af brand. Desuden havde passagererne ikke fået at vide, hvad de skulle gøre i en nødsituation.

»Undladelse heraf medførte, at passagererne under branden oplevede stor forvirring, og det er nærliggende at antage, at det har medført, at nogle af passagererne ikke i tide har fundet vejen frem til røgfrit område«, konkluderede Søfartsstyrelsen i 1991.

Styrelsen fremhævede også, at evakueringsskiltningen var mangelfuld og gav misvisende information. Tyk sort røg og dårlige lysforhold havde gjort det svært at finde vej, og en del omkom i to korridorer, hvor der ikke var en udgang for enden. Det var netop skiltningen, som det amerikanske program ’Inside Edition’ havde peget på i 1989.

Skilte i øjenhøjde

Det blev fremhævet i den officielle rapport efter dødsbranden i Skandinavien, at skiltene var placeret i øjenhøjde, og »dette gjorde det umuligt at se dem, fordi korridorerne blev fyldt med røg«.

»Erfaringerne fra branden viser, at skilte også bør placeres i ankelhøjde, og at de må afgive lyd og lys af en styrke og type, som gør, at de kan blive set, også når der er røg«, fremgik det af rapporten.

Oplysningerne bør føre til en ny undersøgelse af de økonomiske forhold bag skibet, mener Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Selv om Henrik Johansen havde overtaget skibet, var SeaEscape på tidspunktet for branden stadig registreret som ejere af skibet i Bahamas’ skibsregister, fordi den danske reder endnu ikke havde betalt for skibet.

»Det er folk, som spiller hasard med hundredvis af menneskers liv for at få størst mulig profit. De har åbenbart været ligeglade med, hvilken risiko de påførte mange mennesker. Trods oplysningerne om sikkerhedsproblemer har de bare kørt videre«, siger Søren Søndergaard og tilføjer:

»Vi bliver nødt til at kigge på hele det efterfølgende forløb i lyset af de nye oplysninger. Vi er nødt til at forstå, at vi ikke har at gøre med ejere eller folk, som har gjort, hvad de kunne. Det viser, at det er vigtigt endnu engang at få afdækket ejerforholdene bag skibet«.

I 1993 blev Henrik Johansen og hans direktør Ole B. Hansen samt kaptajn Hugo Larsen i Højesteret hver idømt seks måneders hæfte for manglende sikkerhed på skibet.

Henrik Johansen og Ole B. Hansen har ikke ønsket at kommentere forløbet med ’Scandinavian Star’.


Annonce

Læs mere