0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen vil skærpe straffen til pædofilidømte

Højere straf og inddragelse af passet. Sådan vil regeringen straffe pædofile hårdere, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skal være slut med, at seksuelle overgreb mod børn, som ikke er direkte samleje, typisk straffes med 3-4 måneders fængsel.

Derfor vil regeringen øge straffen mod pædofile, der begår seksuelle overgreb mod børn i form af eksempelvis oralsex og stimulering af kønsorganer, skriver Altinget.

»Der er eksempler på seksuelle overgreb i familier, hvor det ikke er samleje, som typisk straffes med 3-4 måneders ubetinget fængsel. Hvis det er niveauet, så synes jeg simpelthen, vi skal se at få det skærpet«, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) til Altinget.

Strafniveauet for decideret samleje med børn blev i 2016 hævet fra 2,5 til 3,5 års fængsel. Og det er et niveau, som regeringen vil tættere på, når det kommer til andre typer af seksuelle overgreb mod børn.

»Der er stor forskel på straffen, alt efter om der er tale om samleje eller ej, i et omfang, som ikke giver mening«, siger Nick Hækkerup.

Justitsministeren har ikke noget bud på, hvor meget han synes, straffen skal hæves.

Det er noget, der skal kigges på i den kommende tid, forklarer han.

Ud over skærpede straffe skal embedsmændene undersøge muligheden for at inddrage pædofilidømtes pas. Det skal sikre, at pædofilidømte ikke rejser ud i verden og begår nye overgreb.

»Vi kan ikke inddrage passene helt generelt. Men vi kan godt se på, om der kan være konkrete omstændigheder, hvor der er en øget risiko for nye overgreb, som retfærdiggør, at man i en periode vil kunne inddrage passet hos en pædofildømt«, siger Nick Hækkerup.

Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, er i tvivl om, hvorvidt ministerens forslag er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

»Hvis man inddrager en dansk statsborgers pas for en lang årrække, efter at straffen er udstået, er det potentielt i konflikt med artikel 2 i konventionens fjerde tillægsprotokol, der er en del af dansk lov«, siger Frederik Waage til Altinget.

Artikel 2 fastslår, at enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts