0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Handikapchauffør er fængslet i sag om overgreb på børn

Greve og Roskilde kommuner er i kontakt med politiet om 60-årig mand. Politiet fik tip fra USA om ham.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En handikapchauffør har udnyttet sit arbejde til at begå flere overgreb mod børn og unge, mener Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden, der er 60 år, blev anholdt tirsdag. Han blev fremstillet i et grundlovsforhør onsdag ved Retten i Roskilde. Sigtelsen handler om voldtægt af børn under 12 år.

Den 60-årige arbejder som handicapchauffør, og politiet er ifølge en pressemeddelelse i tæt kontakt med Roskilde og Greve kommuner om sagen.

I Roskilde Kommune er der oprettet en hotline, som forældre kan ringe til.

»Det er en sag, som helt forståeligt vil skabe utryghed hos forældre til børn med handicap, siger kommunaldirektør Henrik Kolind til det regionale medie sn.dk.

Sigtes også for at have bestilt online-overgreb

Manden sigtes også for at have bestilt og betalt for livestreaming af overgreb på børn under 12 år i Filippinerne.

Under ransagninger har politifolk beslaglagt en del materiale, som skal undersøges nærmere. Han sigtes desuden for at have distribueret børneporno på nettet.

Endnu er der langt fra et overblik over sagen, lyder det fra politikommissær Kim Løvkvist.

»Vi er på et meget tidligt stadie i efterforskningen, og politiets fokus har været at skride hurtigt ind for at forhindre yderligere overgreb«, siger han i en pressemeddelelse.

»Der ligger en stor efterforskningsmæssig opgave foran os«, tilføjer Kim Løvkvist.

Retsmødet blev holdt bag lukkede døre. Det er endt med, at manden er blevet fængslet til 2. april, oplyser politiet. Hvordan han stiller sig til sigtelserne, ønsker politikommissær Kim Løvkvist ikke at udtale sig om.

I de senere år har politiet fået flere tip fra amerikanske myndigheder om tilfælde, hvor danske mænd betaler for voldtægter over nettet. Fænomenet kaldes voldtægt 'om demand'.

»Vi fik en underretning fra USA tilbage i ultimo oktober«, siger politikommissær Kim Løvkvist til Ritzau om den aktuelle sag.

I en anden sag blev en pensionist fra Brøndby for to år siden idømt fængsel i otte år for via sine bestillinger at have medvirket til overgreb på 346 filippinske børn.

I en anden sag var det en automekaniker fra Nordsjælland, der havde betalt mellem 120 og 360 kroner for at se, hvordan børn på den anden side af jorden blev voldtaget eller fik deres blufærdighed krænket. Her var straffen fængsel i fire år og seks måneder.

Et tredje tilfælde drejer sig om en nordjysk mand i 60'erne, der betalte for at se filippinske børn blive udsat krænkelser. Han fik fængsel i to år.

ritzau

Annonce