0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Charlotte Fabienke opdagede gruppen ’Hjælp til karantæneramte’ på Facebook og tilbød sin hjælp. Og et døgn senere står hun her og køber ind for en kvinde, hun aldrig har mødt.

»Hvis hun har brug for toiletpapir, skal hun da have toiletpapir«: Coronavirus får Charlotte til at handle for en kvinde, hun aldrig har mødt

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hytteost, filet og rugbrød, spegepølse.

47-årige Charlotte Fabienke remser varer op fra den indkøbsliste, hun holder i venstre hånd, og griber en lille kurv med den anden. Hun opdager en automat med håndsprit og får efter lidt koordinering sprittet begge hænder af, inden hun går ind i Føtex.

Hendes telefon brummer, og hun stopper lige op og tjekker.

»Lige nu er vi ved at kommunikere om, hvilken slags yoghurt hun gerne vil have. Det ved man jo ikke, når man ikke kender hinanden«.

Charlotte Fabienke handler nemlig ikke til sig selv. Hun opdagede gruppen ’Hjælp til karantæneramte’ på Facebook og tilbød sin hjælp. Og et døgn senere står hun her og køber ind for en kvinde, hun aldrig har mødt.

»Jeg ved kun, at hun hedder Lene Westergaard, og at hun er hjertepatient og plejer at få sin søn til at handle for sig. Men han er i frivillig karantæne, fordi hans kærestes søster muligvis er smittet med coronavirus«, siger hun.

Jeg er ikke læge eller sygeplejerske, så jeg kan ikke rigtig bidrage med noget af værdi i en tid som den her. Så det at få lejlighed til at hjælpe alligevel er fantastisk

Charlotte Fabienke er fritstillet og søger job inden for finansverdenen.

»Men der er ikke rigtig noget at søge lige nu. Alting er ligesom gået i stå også på den front«, siger hun.

Hendes børn er 10 og 12 år og gamle nok til at passe sig selv, så hun har masser af tid. Hun føler sig ligefrem heldig, at hun står her nu.

»Det er da en berigende oplevelse. Jeg er ikke læge eller sygeplejerske, så jeg kan ikke rigtig bidrage med noget af værdi i en tid som den her. Så det at få lejlighed til at hjælpe alligevel er fantastisk«.

De bliver enige om en yoghurt med smag, men ikke den fra Yoggi.

»Man kommer rimelig hurtigt tæt på folk. Jeg måtte også spørge, »hvornår står du op«, så jeg ikke kommer, før hun er i tøjet«.

Mange vil gerne hjælpe

Der er allerede oprettet mange hjælpegrupper på Facebook. Her skriver mennesker, der er sendt hjem fra arbejde eller studium og har tid til at hjælpe dem, der nu ikke enten kan eller tør gå uden for en dør. Der er endda en facebookgruppe, der prøver at skabe overblik over alle de grupper, hvor man kan søge og tilbyde sin hjælp.

Røde Kors har oprettet et hjælpenetværk for netop at organisere hjælpen. De har fået langt flere henvendelser fra frivillige hjælpere end fra folk, der har brug for hjælp. Men det kan selvfølgelig nå at ændre sig, når forrådene rundtomkring slipper op.

»Det er jo ret heldigt, at jeg får lov. Lige nu er det mit indtryk, at der er langt flere, der tilbyder sin hjælp, end folk, der har brug for hjælp. Jeg var bare den første, der tilbød mig«, siger Charlotte Fabienke.

Toiletpapir uden at hamstre

Rugbrød er ikke bare rugbrød. Charlotte Fabienke bruger lidt tid på at vælge. For hun og Lene Westergaard har ikke talt i telefon sammen, så hun ved ikke, om det er en ældre dame, hun køber ind til. Men hun tør ikke satse på et brød fyldt med kerner.

»Det skal være nemt at tygge«.

Charlotte Fabienke var spændt på, om der ville være noget tilbage, men hun er ved at have streget alt ud på listen.

Men lige toiletpapir mangler, så det må hun i Netto for at finde.

»Hun spurgte, om hun godt kunne tillade sig at bede om noget toiletpapir også – uden at hamstre – men hvis hun har brug for toiletpapir, skal hun da have toiletpapir. Hun kan jo ikke selv gå ud at hente det«.

Poserne skal stilles foran døren

Aftalen er, at Lene Westergaard skal overføre på MobilePay, når hun har fået varerne. Så det må Charlotte Fabienke så have tillid til, at Lene Westergaard gør.

Facebookgruppen har nemlig ret klare retningslinjer for hjælpen for at sikre, at man ikke bidrager til yderligere smitterisiko. Blandt andet at man ikke må udveksle kontanter.

»Ellers er der ikke så meget af det her, jeg ikke selv kan lide, hvis det nu er. Så må jeg tage det med hjem igen«, siger Charlotte Fabienke og får kvitteringen.

Mælken fordeler hun i flere poser, hvis nu Lene Westergaard ikke kan bære så meget. For Charlotte Fabienke må ikke bære varerne ind for hende.

»Varerne skal stilles uden for døren. Kan det ikke lade sig gøre, skal man forsøge at undgå at komme tæt på hinanden«.

»Det er lidt underligt, at man ikke engang kommer til at se hinanden«

Lene Westergaards dør er inde i byen, så Charlotte Fabienke skal lige hjem at hente sin christianiacykel. Og lidt håndsprit.

»Det er nok lidt kaotisk her i begyndelsen. Det kunne måske have været lidt smartere, hvis man havde fundet en, der var tættere på. Men jeg har godt af at bevæge mig lidt«, siger Charlotte Fabienke, mens hun tramper i pedalerne.

Der er et kvarter på ladcykel, og regnen er ikke blevet hjemme i dag.

De to har aftalt, at Charlotte Fabienke ringer, når hun er fremme. Så kan hun blive lukket ind i opgangen og stille varerne på dørmåtten. Ingen fysisk kontakt. Måske ikke engang øjenkontakt.

»Det er lidt underligt, at man ikke engang kommer til at se hinanden. Lige pludselig kommer man tæt på et andet menneske, som man måske ellers aldrig var kommet i kontakt med. Så jeg er da nysgerrig på, hvem hun er. Men sådan er det i den her situation«, siger hun.

Afleveringen på måtten

»Hej, Lene, ja, hejsa, det er Charlotte«.

Charlotte Fabienke står uden for porten til Lene Westergaards opgang og taler i telefon.

»Jeg står simpelthen og er klar med alle dine ting. Skal jeg bare ringe på«, spørger hun.

Døren klikker, og Charlotte Fabienke tager i døren og bliver lukket ind i opgangen.

Hun går de fem trin op til døren og stiller poserne på måtten.

Annonce

Og så åbner Lene Westergaard døren og smiler.

»Hej, søde Lene. Jeg må ikke komme ind til dig, siger de«.

Så står de der, Charlotte Fabienke lidt oppe på trappen for at holde afstanden, Lene Westergaard inden for tærsklen til sin lejlighed.

»Cool. Har du en bon«, spørger Lene Westergaard.

»Det blev 157 kroner i alt«.

De finder ud af, at de må være gået forbi hinanden, da Charlotte Fabienke engang kom meget i området.

Lene Westergaard har rigtig nok nedsat hjertefunktion og en søn, der er i frivillig karantæne.

»Og jeg ville ikke ud i det inferno i Netto og blive udsat for noget. Så da jeg så opslaget, blev jeg glad. Det var et godt initiativ«, siger den 61-årige kvinde ved den vidtåbne dør.

Hun er selv med i en landsdækkende gruppe, der hedder Næstehjælperne, hvor man hjælper hinanden med praktiske ting og lidt mad sidst på måneden.

»Lene, hvis du får brug for hjælp igen, må du sige til. Jeg har masser af tid og benkræfter til rådighed. Men nu har du lidt«, siger Charlotte Fabienke.

»Det gør jeg. Goodie!« siger Lene Westergaard og lukker døren.

Charlotte Fabienke låser sin ladcykel op for at køre hjem mod Østerbro igen til sine børn og jobsøgningen.

»Det var faktisk ret sjovt at se hinanden i øjnene, selv om det ikke lige er det, de anbefaler. Men vi holdt to meters afstand«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?