0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Coronapandemien blæser ikke Brostrøm omkuld: Som læge opbygger man en robusthed, så man ikke bliver skræmt

Søren Brostrøm har nok en af Danmarks vigtigste jobs lige nu, men Sundhedsstyrelsens direktør forholder sig i ro, mens grænserne lukker, og danskerne hamstrer.

Danmark

Hænderne er i ro, ansigtet er i alvorlige folder, øjnene er skarpe. Men randene under dem afslører, hvilket arbejdspres der ligger på direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, i disse dage. ​​​​​​​

»Jeg vil meget gerne advare imod, at man undervurderer alvorligheden ved den her sygdom og epidemi. Det har der været lidt en tendens til i den offentlige fortælling. Mange siger, det er jo bare en influenza. Jeg tror, at man skal være opmærksom på, at det er de stærke og de raske, som bliver smittet og bærer smitten ind i landet. Det er de ressourcestærke, som har haft overskud til at rejse på skiferie i Sydeuropa og vender tilbage og er smittede og sidder på de sociale medier og kan fortælle, at det ikke er så slemt igen. Det er også en del af sandheden«, siger han og fortsætter:

»Men det, vi skal være opmærksomme på er, at når vi får smittespredningen til vores land, så begynder vi at smitte folk, der ikke er så ressourcestærke. Vores ældre, vores kronisk syge, som ikke har de samme ressourcer. Så begynder vi at se alvorlig sygdom og desværre også dødsfald. Der kan vi lære af Italien«, sagde Søren Brostrøm på et pressemøde i Statsministeriet i begyndelsen af sidste uge, der vil gå over i historien som den uge, hvor store dele af Danmark lukkede ned på grund af coronapandemien.

Men hvis du vil ændre på virkeligheden, så skal du være forberedt. Altid.

Vant til nødsituationer

Hvordan vælger man de ord, hele landet desperat sidder klar til at følge og tage med ud i deres nye hverdag? Hvordan føles det at sidde med ansvaret for den store sundhedskrise, Danmark står i nu?

Han forsøger at finde en balance, der på den ene side ikke opildner til panisk hamstring i supermarkederne rundt om i landet, men på den anden side får folk til at holde sig indendørs, hvis de går rundt og viser symptomer på coronavirus og tænker ’det er jo bare en influenza’.

Søren Brostrøm er rolig ved at stå ved roret i en Sundhedsstyrelse, der er på vej ud i stormvejr. For han har oplevet flere nødsituationer, hvor det gjaldt liv eller død, i sine mange år som læge.

»Når man har arbejdet som læge i 20 år med meget livreddende arbejde, og man skal udføre et akut kejsersnit på otte minutter, opbygger man en robusthed, som gør, at man ikke rigtig bliver skræmt«, siger han i et interview med Jyllands-Posten.

Tolket som arrogance

I barndomshjemmet i Aarhus med passionerede lægeforældre blev der talt om det dengang voksende offentlige sundhedsvæsen, og hvordan forholdene var for de fattigste.

Det førte ham selv videre ad samme sti til medicinstudiet. Før han fandt sin vej til Sundhedsstyrelsens toppost, var han overlæge på gynækologisk og obstetrisk afdeling på Herlev Hospital.

Som ny direktør i Sundhedsstyrelsen i 2015 skulle Søren Brostrøm forsøge at få stridende parter i det lægefaglige miljø til at nå til enighed om en ny specialeplan. En specialeplan beskriver, hvilke sygehuse der må varetage de forskellige specifikke specialfunktioner.

For eksempel ville Søren Brostrøm have, at nyrekræftkirurgi og akut leukæmi skulle gøres til højt specialiserede funktioner, der kun kan behandles få steder i landet.

At nå frem til, hvor de forskellige specialer i sygehusvæsenet skulle ligge, kostede både stridigheder i forhandlingerne og mange arbejdstimer for den nye direktør.

Nogle i fagmiljøet var ude og kalde ham arrogant i medierne under forhandlingerne til specialeplanen.

Annonce

»Jeg har altid læst på lektien og har altid styr på mine ting. Det er nok det, der kan virke lidt voldsomt og blive tolket som arrogance. Men hvis du vil ændre på virkeligheden, skal du være forberedt. Altid«, sagde han til fagbladet Dagens Medicin kort efter forhandlingerne.

Time for time

I den situation, landet i dag står i, er det at ændre virkeligheden sket hurtigere, end nogen havde forestillet sig. På en uge ændrede hele Danmark sig. Gaderne er tomme. Grænserne er lukkede. Gaflerne ligger urørte på hver en restaurant og café.

Og selv en mand, der altid har gået efter at være velforberedt helt ud til fingerspidserne, kan ikke forudse, hvordan den verdensomspændende krise vil udvikle sig.

I denne situation er det svært at forberede sig længere end fra dag til dag, og det må selv Søren Brostrøm indrømme.

»På et tidspunkt holder inddæmningsstrategien ikke længere. »Kan du sige, hvilken dato vi skifter?«, spørger mange mig. Det kan jeg ikke. Andet end jeg kan sige, at det er en time til time- og dag til dag-vurdering«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts