0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu er Danmarks grænser lukket: Bil fyldt med toiletpapir blev bedt om at finde en anden overgang

Frem til 13. april vil de danske grænser være lukket for indrejse for alle udlændinge, der ikke har såkaldt anerkendelsesværdige formål i Danmark. Politiken er til stede ved tre grænseovergange.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark

Danmarks grænser er nu lukket som følge af coronaudbruddet.

Danskere der opholder sig i udlandet, vil fortsat kunne komme ind i landet, mens alle udlændinge, der ikke har anerkendelsesværdige formål i Danmark vil blive afvist ved de danske grænser frem til og med 13. april.

Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Det bliver fortsat politiet, som, nu med hjælp fra forsvaret, kommer til at have ansvaret med kontrollen ved grænserne, oplyste statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag.

»Vi står på ubetrådt land. Vi er i en situation, som ingen af os nogensinde har prøvet før«, lød det fra statsministeren.

Lukningen sker på et tidspunkt, hvor 827 borgere i Danmark er registreret smittet med coronavirus.

I løbet af formiddagen har kommuner rundt om i landet haft travlt med at forberede lukningen af grænserne.

I Sønderjylland vil kun tre grænseovergange i den kommende måned være åbne – Sæd syd for Tønder, Kruså og Frøslev, hvor trafiktrykket ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi erfaringsmæssigt er størst. De tre overgange vil være fast bemandet døgnet i perioden.

Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

De resterende ti holdes helt lukkede, og i de seneste timer er der stillet betonklodser op ved flere af dem.

Alt var fredeligt

I Nordjylland iværksætter politiet en »tydelig« kontrolindsats i Aalborg Lufthavn, Hirtshals Havn og Frederikshavn Havn, mens alle øvrige grænseovergange vil blive kontrolleret eller helt lukket efter klokken 12 lørdag.

»Alt er stille og roligt. Der kommer meget få biler over grænsen nu, og langt de fleste er danske. Der er ingen udsigt til køer som det ser ud nu«, lyder det kort før middag fra Politikens fotograf Peter Hove Olesen fra den tyske side af grænsen ved Padborg.

Han har været ved den dansk-tyske grænse siden tidligere på formiddagen, og overalt har stemningen været fredelig.

»Der står nogle lokale og kigger, men der er ingen tegn på, at det skulle blive kaos«, siger Peter Hove Olesen.

Men allerede umiddelbart efter grænselukningen ved Padborg, hvor ingen kommer igennem, blev flere både danske og tyske biler afvist og bedt om at køre til en af de tre grænser, der ikke er helt lukkede, men kontrollerede af politiet.

En enkelt bilist med bilen fuld af toiletpapir kom til grænsen fra Tyskland klokken 11.59, men da var det for sent, og han måtte køre til en anden overgang. En anden dansk bilist forsøgte at køre over på trods af lukningen og blev eftersat af politiet.

Annonce

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I Helsingør var alt fredeligt, da klokken rundede 12.00, meddeler Politikens fotograf Jens Dresling fra kajen, hvor færgen fra Helsingborg lægger til. Her blev en mand afvist og fulgt tilbage på færgen.

Ved Øresundsbroen var 13 bilister blevet afvist klokken 13.45 ved grænsekontrollen, som foregår på øen Peberholm, oplyser Københavns Politi på Twitter.

I Københavns Lufthavn forventer man, at der fortsat vil være en del fly lørdag og søndag, men at flytrafikken fra næste uge vil være mindre. De svenskere, der bor i Skåne og lander i København for at komme videre hjem til Sverige, vil få lov at rejse igennem. Lufthavnen forsikrer, at den kan håndtere situationen. Ingen var klokken 13.45 blevet afvist.

»Vi bruger ret meget energi på at have mange medarbejdere, som kan vejlede og hjælpe. Vi skal nok håndtere det her«, siger Københavns Lufthavns sikkerhedschef, Johnnie Müller.

Samtidig med at den danske regering meldte ud, at grænserne lukkes, blev alle danskere frarådet at foretage ikkenødvendige rejser ud af landet.

Læs mere:

Læs mere