0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

De kommende uger forventer Undervisningsministeriet, at landets skoleelever får så meget fjernundervisning som muligt.

Forældreforening: Krav til nødundervisning er for ambitiøse

Forældre er kritiske over for bekendtgørelse om nødundervisning, der forventes at blive vedtaget i morgen. Undervisningsminister beroliger: Undervisningen er lærernes ansvar, ikke forældrenes.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Landets grundskoleelever skal de kommende to uger have så meget undervisning, primært fjernundervisning, som muligt. Så klar er udmeldingen fra Undervisningsministeriet.​

I et udkast til en bekendtgørelse om nødundervisning, der skal behandles i Folketinget tirsdag, hedder det blandt andet, at »elever har pligt til at deltage aktivt i nødundervisningen, hvis de har pligt til at deltage aktivt i den almindelige undervisning, som nødundervisningen erstatter«.

Og at »institutionen eller skolen registrerer elevers, kursisters og deltageres manglende aktive deltagelse i den nødundervisning, som de har pligt til at deltage i«.

For store krav

Det er meget ambitiøst, lyder det fra Skole og Forældre, der er en landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen.

»Det er store krav at skabe en undervisning i en hverdag, hvor lærerne ikke er sammen med børnene. Det er meget ambitiøst at tænke, at vi hjemme kan gennemføre undervisningen stort set, som den ellers var planlagt i de boglige fag. Vi kan ikke forvente, at børnene kan koncentrere sig og arbejde 5-6 timer om dagen«, siger Cecilie Harrits, der er næstformand i foreningen og tilføjer:

»Det er én ting. En anden er, at kvaliteten af undervisningen alt andet lige ikke bliver den samme, når lærere ikke er fysisk sammen med børnene i et lokale«.

Digital undervisning komplicerer

Cecilie Harrits problematiserer desuden, at der i bekendtgørelsen ikke er større forskelle på forventningerne i forhold til klassetrin, og at nødundervisningen er lagt meget an på digital undervisning.

Dels er vi ikke uddannede til at undervise vores børn. Og så er vi ikke sendt hjem på ferie. Der ligger en forventning om, at vi skal arbejde hjemmefra. Det er et kæmpe pres at få det til at fungere.

»Det kan man måske forvente af de store elever, men ikke af de små i 1.-2. klasse, ligesom man heller ikke kan forvente det af forældrene«, siger næstformanden, der mener, at mange forældre i denne tid står i en ekstrem vanskelig situation som hjemmearbejdende med børn:

»Folk deler ideer til hjemmeundervisning og skemaer, og vi oplever overordnet en stor velvilje til at få tingene til at lykkes så godt som muligt. Samtidig kan vi mærke det krydspres, som det her stiller forældrene i. Dels er vi ikke uddannede til at undervise vores børn. Og så er vi ikke sendt hjem på ferie. Der ligger en forventning om, at vi skal arbejde hjemmefra. Det er et kæmpe pres at få det til at fungere«.

Men undervisningen er jo lærernes ansvar, og ikke primært forældrenes. De skal måske bare hjælpe deres børn med at logge sig ind for at få en opgave, så det behøver vel ikke være så tidskrævende?

»Det er ikke realistisk, at især de mindste elever kan sidde alene 5-6 time om dagen og modtage fjernundervisning. Og så er der risikoen for social ulighed. I nogle familier vil det her være særligt svært, og de familier må skolerne hjælpe, hvis det her skal lykkes«.

Er ikke mit barns lærer

Hvordan har du selv indrettet dig?

»Jeg har en datter i 6. klasse, og til hende siger jeg, at hun i første omgang skal spørge sin lærer og sine kammerater om faglige ting. Jeg skal ikke sidde og være hendes lærer. Men jeg vil gerne hjælpe hende med at logge ind og lave te«.

»Udmeldingen fra min datters skole er, at eleverne skal modtage undervisning 3-4 timer om dagen. Det kan i nogle tilfælde også være for ambitiøst. Men når det er sagt, er det vigtigt, at der er en struktur. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at lærerne melder ud om de forventninger, de har til elever og forældre«.

Vi må ikke forestille os, at børn uanset, om de går i 1. eller 9. klasse kan sidde seks timer om dagen og lave opgaver.

Skoler: Seks timer er for meget

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen er på samme linje.

»Vi må ikke forestille os, at børn uanset, om de går i 1. eller 9. klasse kan sidde seks timer om dagen og lave opgaver. Det er jo nødundervisning, vi taler om her. Vi har gode muligheder for at bruge virtuelle tjenester og digitale læremidler, og det er bedre end ingenting. Men vi skal passe på med at have urealistiske ambitioner«, vurderer Claus Hjortdal.

Ifølge ham bør typen af opgaver, der bliver lagt ud til eleverne fra lærerne være små opgaver og af en sværhedsgrad, så eleverne i høj grad selv kan løse dem uden andet hjælp fra forældrene end, hvordan de logger sig ind og finder opgaven.

Sig fra ved urealistiske krav

Så seks timers undervisning om dagen er for mange, mener du, men hvor mange timer er passende?

»Hvis man har en lærer, der stiller urealistisk store krav, må man ringe til læreren og sige, at det er for meget. Overordnet kan man sige, at jo ældre eleverne er, jo flere timer kan man forvente. Men ellers: Se det som en form for vedligeholdelse. Læs højt for de små elever, tag billeder af ting, de godt kan lide, og snak om hvad, I oplever, og spil et spil, hvor man skal tænke sig om – som skak«, siger Hjortdal.

Hvad er dit bedste råd til forældrene?

»At de ikke skal være så bange for, at børnene ikke når de ting, de ellers ville, hvis de gik i skole. Så lærer de nok noget andet i stedet for«.

Jeg tror, at alle, der arbejder hjemme lige nu, inklusive mig selv, står i en ekstremt svær situation, hvor vi arbejder med den ene hånd og passer børn med den anden.

Minister: Ekstremt svært

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) maner til ro og siger, at ingen kan forvente, at fjernundervisningen kvalitetsmæssigt »kommer i nærheden« af den undervisning, eleverne normalt ville få i skolen og, at der er brug for forventningsafstemning.

Annonce

»Det er en utrolig vigtig forudsætning. Det skal forældrene lade synke ind. Det er lærerne, der vurderer i hvilket omfang, man kan gennemføre undervisningen. De skal nu tage bestik af, hvordan de bedst synes, at de kan tilrette undervisningen ud fra fjernundervisning«, siger ministeren.

Ifølge ministeriet skal eleverne have så meget undervisning som muligt. Hvor meget er det?

»Det skal være op til den enkelte lærer i den enkelte klasse at vurdere. Det kan man ikke lave centralt fastsatte regler om«.

Hvor mange timers nødundervisning om dagen mener du, at eleverne som minimum skal have?

»Det kan jeg under ingen omstændigheder lave regler for centralt«.

En time vil være en sjældenhed

Vil en hel til en halv time om dagen være tilstrækkeligt?

»Hvis det er tilfældet, vil jeg gå ud fra, at læreren så har afstemt det med skolelederen. Men det ville umiddelbart være sjældent, at det ville være tilfældet«, vurderer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvordan skal forældrene kunne imødegå forventning om fjernundervisning for de mindste og mellemstore børn, der har brug for hjælp, når forældrene også har et job, de skal passe?

»Det skal de heller ikke. Det er lærerne i folkeskolen, der forestår undervisningen af børnene. Jeg tror, at alle, der arbejder hjemme lige nu, inklusive mig selv, står i en ekstremt svær situation, hvor vi arbejder med den ene hånd og passer børn med den anden. Der vil være et krydspres. Der ikke nogle forventninger om, at børn kan lære det samme under de nuværende betingelser, som de ellers ville gøre. Ideen er at forsøge at sikre, at hullerne ikke bliver alt for store. Vi må gøre det så godt, vi nu kan«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?