Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Overblik: Her er regeringens nye tiltag

Forsamlingsforbud, lukning af indendørs sportslig aktivitet som fitness og nye krav til butikker, var de nye forbud og initiativer fra Mette Frederiksen på pressemøde

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fra i morgen klokken 10 er det slut med at samles både hjemme og ude for danskere, der ikke længere kan gå på cafe eller til frisøren. Kun butikker med fødevarer og apoteker vil fremover være åbne for handel, men også til dem stilles der nye krav om blandt andet mulighed for håndvask og afspritning samt areal til afstand mellem kunder.

Her er de konkrete tiltag, som statsminister Mette Frederiksen præsenterede på pressemødet:

  • Fra onsdag kl. 10 er det ikke længere tilladt at samles mere end ti personer ude såvel som inden døre i Danmark. Statsministeren opfordrer indtrængende til, at man heller ikke samles privat i hjemmene og undlader at afholde familiesammenkomster, fødselsdag og andre festligheder.
  • Fra onsdag er der indført nye krav til butikkerne. Der skal være plads til, at kunderne kan holde afstand i dem, den nødvendige afstand (en til halvanden meter) mellem hver handlende i køer, både inden i og udenfor butikkerne. Derudover skal butikkerne give mulighed for at vaske hænder og spritte af.
  • Fra onsdag klokken 10 gælder det, at alle indendørs sportslige arenaer er lukket. Det gælder også fitnesscentre og solcentre. Derudover lukkes frisørsaloner, massagesteder, tatovører og andre steder med tæt kontakt mellem ansatte og kunder. Også restauranter, værtshuse, barer, vandpibe-cafeer og lignende steder. Undtaget er restauranter med videre som tilbyder take away. Dem opfordrede statsministeren til at bruge.
  • Fra onsdag formiddag er også arkader, shoppingcentre, malls og lignende, indendørs centre lukket. Undtaget er dog de supermarkeder, apoteker og andre butikker med dagligvarer, der måtte befinde sig i centrene.

De nye tiltag og forbud gælder i første omgang til den 30. marts, oplyste Mette Frederiksen.

Hun understregede, at initiativerne alle er til for at »bryde smittekæden nu - det er helt afgørende«. Statsministeren sluttede af med dette råd:

»Køb ind som I plejer, prøv at tage det roligt, vis ansvarlighed og lad være med at gå i butik på en måde, så I kan smitte andre«.

Annonce

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden