0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brand beskadiger lagerbygning til stort vikingespil

Historiske kostumer fra årtiers vikingespil er gået tabt i brand, lyder det. Ingen er kommet til skade.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En træbygning, der fungerer som lager for det årlige vikingespil i Frederikssund, er stærkt beskadiget under en brand.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi natten til fredag.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.

Den blev anmeldt torsdag klokken 20.10, og ifølge vagtchefens oplysninger fra brandvæsnet var den omkring klokken 01.00 under kontrol, men bygningen var 'meget beskadiget'.

Bygningen har fået navnet 'Gimle' og er omkring 25 år gammel og lavet af træ, fortæller vagtchef David Buch.

»Det hele er væk«

400 borgere og amatørskuespillere var sidste år med til Frederikssunds vikingespil, som har været opført siden 1952.

Camilla Dupont, formand for Frederikssund Vikingespil, siger til sn.dk, at branden rammer kostumelageret slemt.

»Det hele er væk, har jeg fået at vide. Det er historiske kostumer fra årtiers vikingespil. Jeg får nok ikke sovet meget i nat«, siger hun.

Fredag vil brandårsagen og skaderne blive undersøgt nærmere, melder vagtchef David Buch, som ikke kan svare på, om der ligger en kriminel handling bag.

ritzau

Annonce

Annonce