0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De færreste frygter for jobbet og privatøkonomien – men mange er nervøse for samfundsøkonomien

Danskerne er nervøse for deres pårørendes helbred og for samfundsøkonomien, men de færreste er nervøse for deres egen situation. Det er udtryk for samfundssind, mener professor.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Store dele af samfundet er lagt i kunstigt koma, økonomien lider, og virksomheder varsler fyringer. Alligevel er kun få danskere nervøse for, at de selv mister deres job på grund af coronakrisen.

I en ny meningsmåling foretaget af Megafon svarer kun 13 procent af de 1.020 adspurgte, at de er helt eller delvist enige i, at de er nervøse for at miste jobbet. Lidt flere – hver fjerde af de adspurgte – er nervøse for, om deres privatøkonomi kan holde til en langvarig coronakrise.

Anderledes pessimistiske er danskerne i forhold til den overordnede samfundsøkonomi: 7 af 10 danskere er nervøse for, at Danmark havner i en dyb økonomisk krise på grund af coronavirussen.

Men hvordan hænger det sammen, at de fleste danskere ikke er bekymrede for egen økonomi og job, men er bekymrede for samfundets økonomi? Ifølge Ole Wæver, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, kan det blandt andet forklares med, at mange mennesker overvurderer egne evner og vigtighed.

»En generel forklaring, der findes i alle samfund, er, at flere mener, de er overgennemsnitlige end undergennemsnitlige. Hvis man beder folk karakterisere egen intelligens eller viden i forhold til gennemsnittet, så er der godt nok en vis selvindsigt, så folk fordeler sig højere eller lavere, men gennemsnittet er ikke nul – gennemsnittet er, at der er flere overgennemsnitlige. Ligesom de fleste mener, de er lidt klogere end gennemsnittet, så mener de nok også, at deres arbejde er lidt vigtigere, og at de selv gør det lidt bedre end kollegerne; og det kan give en tiltro til, at man ikke selv bliver ramt, mens andre gør«, siger han.

Ole Wæver peger dog også på en specifik dansk forklaring på paradokset.

»Det er formodentlig, fordi der er så stor tiltro til vores økonomiske system – ikke kun velfærdsstaten, men også et arbejdsmarked, der i meget lang tid har holdt arbejdsløsheden lav – at man ikke for alvor kan forestille sig, hvad en økonomisk krise betyder for privatøkonomien. Mange lader til at have glemt, hvor lidt der egentlig skal til for at igangsætte en selvforstærkende udvikling med blot en vis arbejdsløshed, tvangsauktioner og faldende huspriser«.

Meningsmålingen er finansieret af Trygfonden, og professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen har været med til at udforme undersøgelsen. Han mener, at resultaterne siger noget om befolkningens fokus.

»Lige nu er folk mest bekymrede for sundheden. De fleste er klar over, at samfundsøkonomien vil komme til at lide, når man lukker samfundet ned, men de er mest fokuserede på at bekæmpe virussen, og så må vi klare det med økonomien senere. Derfor er det også klart, at tallene kan ændre sig, når konsekvenserne begynder at slå igennem, og folk mister deres job«, siger han.

Ikke sig selv nærmest

Meningsmålingen viser en anden og sammenlignelig tendens, når det kommer til sundhed: Et flertal af de adspurgte er nervøse for at blive smittet med coronavirus, men de færreste er bekymrede for selv at dø, hvis det skulle ske. Derimod svarer et stort flertal – næsten 3 af 4– at de er i forskellig grad er nervøse for, at deres pårørende dør på grund af coronavirus. Lige så stor en andel af de adspurgte er bekymrede for, om de kommer til at udsætte andre for smittefare.

»Vi kan tydeligt se i tallene, at folk først og fremmest tager hensyn til andre og i mindre gad tænker på sig selv. Det har man også set under andre kriser, og ideen, at enhver er sig selv nærmest i en krise, holder ikke«, siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, som står bag undersøgelsen.

Et mindretal bestående af godt hver femte adspurgte erkender, at de i forskellig grad er nervøse for at dø, hvis de bliver smittet med coronavirus. Men der er kun en lille overrepræsentation af nervøsitet blandt de borgere, som faktisk er en del af de særligt udsatte grupper.

Annonce

»Det tolker jeg sådan, at de særligt udsatte borgere både har søgt information om virussen og risikoen for dem, og at de i høj grad også har taget deres forhåndsregler på baggrund af det«, siger Anders Hede.

Hele 83 procent af de adspurgte erklærer sig helt eller delvist enige i, at de er forholdsvis rolige trods krisen. Men som krisen udvikler sig, bliver folk mere urolige for fremtiden. Mere end halvdelen af danskerne er inden for den seneste uge blevet »betydelig mere urolige« for, hvordan det skal gå.

»Men det går jo værre med epidemien, specielt i flere andre lande, og eksperter og myndigheder siger, at det herhjemme også bliver værre, før det bliver bedre. Det budskab har de fleste fanget«, siger Anders Hede.

I det hele taget mener Anders Hede, at meningsmålingen understreger, at hverken politikere eller myndigheder skal være bange for åbenhed i kommunikationen om coronavirus. Der har blandt andet været kritik af regeringens beslutning om at lukke grænserne og Sundhedsstyrelsens strategi med at teste meget få mennesker – en strategi, som søndag blev ændret. Men debatten har ikke svækket borgernes tillid til hverken håndtering af eller information om coronakrisen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden