0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bliv klogere: Sådan foregår en test for corona

Bliv klogere på, hvordan en coronatest egentlig foregår. Og hvorfor det er svært at foretage mange.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

Før man står med en positiv eller negativ test, skal en test gennemgå flere processer.

Danmark

Test eller ikke test?

Det har i den grad været spørgsmålet i den seneste uge, hvor Sundhedsstyrelsen efter voldsom kritik søndag ændrede sin strategi, så flere nu skal testes.

Strategien betyder, at borgere i særlige risikogrupper - ældre særligt over 80 år, folk med hjertekarsygdom, lungesygdom og andre kroniske sygdomme - fremover kan blive testet, også hvis de blot har milde symptomer.

Gravide med mistanke om covid-19 kan testes. Nyfødte med symptomer skal testes. Medarbejdere i sundhedsvæsenet, ældreplejen, som arbejder med socialt udsatte eller andre med nøglefunktioner i samfundet kan også fremover testes ved let til moderate symptomer, hvis arbejdsgiver har brug for hurtig raskmelding.

Der skal fortsat ikke testes bredt i befolkningen, så asymptomatiske syge kan findes, eller mørketallet blive undersøgt. Småsyge skal fortsat fremover heller ikke testes.

Men hvordan foregår en test for corona-virus egentligt?

Det hele begynder med en syg person. Vedkommende har symptomer og bliver henvist til en test. Man kan ikke selv afgøre, at man skal testes. Det kræver, som andre test i sundhedsvæsnet, en henvisning, og man kan ikke bare dukke op, man skal have anvist tid og sted.

Test i teltet

Ja, faktisk kan man ikke gå ind på hospitalet, selvom man har en henvisning. Man skal blive udendørs.

Man kan blive testet en lang række steder i landet. Det sker på flere hospitaler, hvor man bliver testet i telte, der står foran hospitalet, så potentielt smittede ikke kommer indendørs og smitter andre, forklarer Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

En test foregår, hvis man har lette symptomer en podning i halsen med en podepind, nøjagtigt som når man har halsbetændelse. Men den kræver en række ansatte. En ansat holder styr på, hvem der skal testes og kalder dem frem.

En såkaldt poder tager testene. En medhjælper sørger for at testen kommer i en pose, der holdes ren på ydersiden, så den ikke kan bringe smitte rundt på hospitalet, og en sekretær sørger for, at prøverne mærkes korrekt og sendes videre. Både medhjælperen og sekretæren kan servicere flere podere, så så få som muligt risikerer smitte.

»Alle er selvfølgelig iført beskyttelsesudstyr, og så få som muligt skal være i teltet for at reducere risikoen for at smitte personalet«, siger Jens Lundgren.

Der kan også testes på patienter, som allerede er indlagt. Har de alvorlige symptomer, kan prøven også tages længere nede i lungerne med en lille slange, men langt de fleste podes i halsen.

Test for virus

Når prøverne er taget, sendes de videre til de klinisk mikrobiologiske afdelinger, som undersøger dem.

I Aarhus er det ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen fra Klinisk Mikrobiologi på Aarhus Universitetshospital og resten af hans afdeling, der står for at teste.

Først skal man vide, at når vi taler om test for corona i disse dage, taler vi om en test, der påviser virus, siger han, ikke antistoffer, som der også findes test for.

»Testen for antistoffer kan man først foretage en til to uger efter, at folk har haft sygdommen. Den siger noget om, om folk har været syge af coronavirus, og det kan være interessant forskningsmæssigt og senere for at afklare hvor mange der har haft virusinfektionen. Den er således ikke relevant for folk, der lige nu er syge«.

Når man står med prøven, der skal på- eller afvise virus, har man, hvad Svend Ellermann-Eriksen omtaler som »populært sagt en vatpind med lidt snot«. Prøven skal gennem to processer.

Vi tager dem hver for sig:

Første proces handler om at oprense prøven, som vil bestå af blandt andet celler fra slimhinderne, proteiner, sekret og så altså måske virus.

»Der er rigtig meget andet end virus i sådan en prøve. At finde virus er som at lede efter en nål i en høstak. Så først oprenser vi, så vi har alt arvematerialet tilbage«, siger han.

Meget meget forsimplet kan du forestille dig, at du vil vide, om du har en enkrone i din frakkelomme. Har du store lommer med masser af rod, kunne du opdele eftersøgningen i to dele. Først piller du alt ud af lommerne og sorterer alle pengene fra alt andet. Det er det samme, man gør i første del af testen. Man sorterer arvemateriale fra alt andet.

»Det kræver maskiner, der kan oprense prøverne og udtrække arvematerialet«, siger Svend Ellermann-Eriksen.

På Aarhus Universitetshospital har hans afdeling flere forskellige maskiner, der kan udføre denne proces.

Det er rigeligt med maskinkraft, siger han, men lige nu mangler man udstyr som de pipetter og bakker, der bruges i maskinerne, ligesom de såkaldte reagenser, kemiske stoffer, der bruges, også kan være svære at skaffe, hvilket begrænser testkapaciteten.

For kan man ikke oprense prøverne, kan man ikke gå videre til trin to, hvor man påviser virus.

Virus skal påvises

På samme måde står man nu med en prøve, der er rent genmateriale, som derefter testes i en såkaldte PCR-maskine.

»Her kan vi begynde at lede efter virusgener«, siger Svend Ellermann-Eriksen.

Annonce

Men i modsætning til en rodet lomme, kan man ikke bare få øje på virus, som man ville kunne med mønter. Virus er meget meget småt og for at kunne finde det, må man opformere et stykke af et specifikt virus-gen, så der kommer meget mere af det i prøven, siger han. Når der er nok af det, kan man måle et lyssignal fra et specifikt stof, der binder til det opformerede virus-gen-stykke.

Det lyssignal overføres til en computer, hvor man vil kunne se det endelige resultat af en test, siger Svend Ellermann-Eriksen.

Men han understreger, at det er vigtigt at forstå, at en test består af flere led:

»Det er en lang kæde, der fører til resultatet, og begrænsning hvor som helst kan betyde, at kæden bryder ned. Lige nu er der rigtig mange, der tilbyder os PCR-maskiner, de maskiner der bruges i anden del af testen, men vi mangler ikke PCR-maskiner, og de reagenser, vi bruger i dem.

Vi mangler til gengæld at kunne oprense flere prøver. Lige nu mangler vi plasticbakker til nogle af de maskiner, der oprenser prøverne, og det betyder, at kæden kan bryde sammen, og vi ikke kan analysere alle de prøver, vi kunne ønske«, siger han.

Så kan der behandles

Men når testene er gennemført, og der er fundet et resultat, positivt eller negativt, skal det formidles til patienterne. Det gør de på Infektionsmedicinsk afdeling, siger Jens Lundgren:

»I Østdanmark har vi jo Sundhedsplatformen, hvor resultatet lægges ind, ligesom patienterne selv kan se det på sundhed.dk. Når vi tager prøven, vil vi have set, om folk er alvorligt syge, men får vi et positivt resultat, kontakter vores speciallæger dem.

Så er de vores patienter, og vi skal finde ud af, hvordan de skal behandles«.

Læs mere: