Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

I Italien er flere tusind ansatte i sundhedsvæsenet blevet smittet med coronavirus, sandsynligvis grundet mangel på værnemidler. Også i Danmark mangler masker og sprit, og sygeplejersker frygter, at de kan komme til at smitte patienter.

Næsten hver anden sygeplejerske har oplevet at mangle værnemidler: »Jeg er mest bekymret for de patienter, jeg kan smitte på min vej«

En rundspørge fra Dansk Sygeplejeråd viser, at sygeplejersker i hele landet har oplevet mangel på mundbind, visirer og sprit. Sygeplejerskerne frygter især at smitte deres patienter.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er gået godt og vel to uger, siden den første dansker blev indlagt på grund af coronasmitte, og allerede nu står sundhedssystemet i en alvorlig mangelsituation, når det kommer til værnemidler.

45 procent af sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter har oplevet mangel på værnemidler i forbindelse med coronaepidemien, viser en rundspørge, som Dansk Sygeplejeråd netop har lavet.

Mens knapheden i nogle tilfælde blot har været midlertidig, oplever hver femte sygeplejerske fortsat, at der mangler værnemidler.

Gennem de seneste uger har der ifølge Dansk Sygeplejeråd hersket »meget stor bekymring« blandt sygeplejersker om, hvorvidt vi i Danmark har nok værnemidler til at forhindre, at sundhedspersonale bliver smittet eller bærer smitten videre til patienter.

Netop det er nemlig sket i Italien, hvor 8,3 procent af alle smittede ifølge Al Jazeera er ansatte i sundhedsvæsenet.

Mangler mundbind, masker og håndsprit

Blandt sygeplejersker på hospitaler er det især FFP3-masker, som beskytter næsten hundrede procent mod smitte med virus, der mangler. Mange mangler dog også visirer og mundbind.

Hver femte oplever desuden usikkerhed om arbejdsgange, når de skal behandle patienter, der er smittet med covid-19. Næsten lige så mange beretter også, at der på deres afdeling har hersket tvivl om, hvordan de generelt skal forholde sig i mødet med ældre, svækkede borgere.

Grete Christensen, der er formand i Dansk Sygeplejeråd, har en klar besked til arbejdsgiverne, der på trods af travlhed og den ekstraordinære situation må sørge for at have tydelige retningslinjer:

»I skal passe på dem, der skal passe på de syge. Der er hårdt bruge for flere værnemidler allerede, men der er også brug for at få skabt klarhed og tydelighed om, hvornår man skal bruge de forskellige værnemidler«.

»Ingen ved, om vi er godt nok beskyttet«

Flere sygeplejersker, som Politiken har talt med uafhængigt af Danske Sygeplejeråds rundspørge, giver desuden udtryk for, at de er bekymrede for at blive smittet og så smitte deres patienter og familie.

En sygeplejerske fra et hospital i Region Hovedstaden fortæller, at hun allerede for flere uger siden forsøgte at råbe op om manglen på værnemidler, men ikke blev taget alvorlig.

»Der er ikke nogen der ved, om vi er godt nok beskyttet lige nu, fordi ingen har prøvet det her før. Jeg har ikke brug for at få at vide, at vi overreagerer. Jeg pakkede mig selv ind i bobleplast, hvis det kunne redde mig«.

Også på et hospital i Nordjylland har en sygeplejerske svært ved at forstå, at sygehusene løbende tilpasser retningslinjerne for brug af værnemidler til lagerbeholdningen, som Politiken tidligere har beskrevet.

»Vi lukker hele samfundet ned af frygt for smittespredning, men på hospitalerne lemper vi kravene hele tiden. Det virker helt grotesk, at vi nu er begyndt at slække på brug af værnemidler«.

Sygeplejen i kommunerne er hårdest ramt

Generelt ser manglen på værnemidler ud til at være en smule mere udtalt i kommunerne, hvor sygeplejersker bl.a. kører ud til syge borgere for at yde pleje og vurdere, hvorvidt borgeren bør tilses af en læge.

I rundspørgen svarer mere end hver fjerde af de kommunale sygeplejersker, at der fortsat mangler værnemidler. Manglen på mundbind er størst, men 57 procent af de sygeplejersker, der oplever knaphed, mangler også håndsprit.

En sygeplejerske i en kommune på Fyn, som Politiken har talt med, er særligt bekymret for, at hun kan komme til at smitte nogle af de borgere, hun visiterer.

»Vi kører ud til mange sårbare borgere – de fleste har kroniske sygdomme. Men da vi ikke har nok værnemidler, kan vi potentielt bringe smitte fra borger til borger, ud over at vi også selv kan blive smittet«.

»Når vi ikke kan beskytte de svageste borgere, kan vi heller ikke afbøde flowet ind på hospitalet. Og så falder hele ideen med at bryde smittekæden til jorden«.

For få kan passe respiratorpatienter

En anden udfordring, som rundspørgen fra Dansk Sygeplejeråd peger på, er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Omkring hver tiende af sygeplejerskerne på landets hospitaler vurderer, at deres afdeling mangler personale med den rette uddannelse.

Annonce

»Derfor bliver mange sygeplejersker lige nu hasteomskolet til at kunne arbejde på intensivafdelingerne«, siger Dorte Söderberg, der er formand for Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygeplejersker.

Hun forklarer, at det tager 2 år at blive specialuddannet intensivsygeplejerske, men at man landet over laver korte brush up-kurser, så sygeplejersker fra beslægtede specialer fremover kan varetage en assisterende rolle på intensivafdelingerne.

Lose: Brug værnemidler med omhu

Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, sagde på et pressemøde mandag, at regionerne og staten forsøger at skaffe nye forsyninger, men at sundhedspersonalet også må rationere de værnemidler, der i øjeblikket er til rådighed:

»Jeg forstår den bekymring som mange medarbejdere i frontlinjen har. Vi arbejder intenst sammen med statslige myndigheder på at få lagrene fyldt op. Og vi prioriterer naturligvis at have forsyninger til de medarbejdere, som har allermest brug for det. Det er dog også helt centralt, at vi bruger værnemidler, når de skal bruges, men ikke overforbruger dem«.

Søren Brostrøm har dog tidligere sagt, at alle danskere bør betragtes som smittebærere, og en sygeplejerske på et hospital i Nordjylland, som Politiken har talt med, mener derfor ikke, at det er tilstrækkeligt, at kun medarbejdere i særligt udsatte positioner kan få adgang til de rette værnemidler.

»Jeg er mest bekymret for de patienter, jeg kan smitte på min vej. Covid-19 kan blive fundet som bifund. Altså, vi kan indlægge patienter på grund af en anden diagnose, og to dage senere får de høj feber og tester positivt for coronavirus. Personalet, der har været tæt på dem, har ikke haft masker på – hvis de er blevet smittede, hvor mange kan de så nå at smitte i inkubationstiden?«.

»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der kommer smittespredning på sygehuse, men hvornår«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden