0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sømandsboss: Søfartsstyrelsen vidste, at 'Scandinavian Star' ikke kunne sejle

Ifølge Sømandsforbundets tidligere formand konstaterede inspektører fra Søfartsstyrelsen, at ’Scandinavian Star’ ikke var klar til at sejle. De udskød et lovpligtigt syn i 14 dage, og i mellemtiden brændte skibet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Erik Kragh
Foto: Erik Kragh

Den brandhærgede færge blev slæbt ind til kajen i den svenske by Lysekil.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søfartsstyrelsen vidste, at ’Scandinavian Star’ ikke var klar til at sejle med passagerer, inden skibet blev sat i rute i den første uge af april 1990, der endte med en mordbrand og kostede 159 mennesker livet. Men styrelsen valgte at fortie sin viden efter katastrofen, fordi det måske kunne gøre den danske stat erstatningsansvarlig, siger den tidligere formand for Sømændenes Forbund Henrik Berlau.​

Han er tidligere gået ud offentligt med denne melding og har også i 2010 skrevet til den daværende rigsadvokat. Men uden at få et svar. Senest gentog han sit udsagn i tredje episode af den nordiske tv-dokumentarserie ’Scandinavian Star’, som i mandags blev vist på DR.

Henrik Berlau fremlægger ikke skriftlig dokumentation for sin påstand om Søfartsstyrelsens viden, men i vrede over, at myndighederne ikke vil forholde sig til hans påstand, går han nu skridtet videre.

For første gang fortæller han nu, at han har sin viden fra Søfartsstyrelsens daværende ledelse, og at styrelsen udskød det lovpligtige syn af skibet med to uger. Men så brændte skibet i mellemtiden natten til 7. april 1990 inden kontrollen.

»Søfartsstyrelsen kunne ikke inspicere skibet inden 1. april. Det var det simpelthen ikke klart nok til. Men de aftalte at komme igen senere, og meningen var, at de skulle komme igen 14. april«, siger Henrik Berlau.

Hvordan kan du sige det så sikkert?

»Jeg havde højlydte skænderier med Søfartsstyrelsens ledelse omkring det her. De spurgte, om jeg var idiot, og ville vide, om jeg syntes, at det var i orden, at det var staten, som skulle blive ansvarlige for den her katastrofe og dermed erstatningsansvarlig over for de efterladte, som mistede deres nærmeste. Jeg fik at vide, at det ville blive konsekvensen af, at man fortsatte med at bebrejde Søfartsstyrelsen den manglende inspektion«, siger han.

Var på kajen

Han vil ikke navngive sine kilder i den daværende ledelse. Men ifølge Berlau var der to medarbejdere fra Søfartsstyrelsen på kajen, da ’Scandinavian Star’ kom til Frederikshavn for at blive sat i rute til Oslo.

»De kunne bare ikke udføre det arbejde, de skulle gøre. Nemlig besigtige, om skibet var i forsvarlig stand til at blive indsat på den pågældende rute«, siger Henrik Berlau, der dengang var forbundssekretær i Sømændenes Forbund, før han senere blev formand.

Han understreger, at det ville have fået stor betydning, hvis Søfartsstyrelsen havde gennemført et syn på skibet på det tidspunkt:

»Så var skibet aldrig kommet ud at sejle fra Frederikshavn, for skibsinspektørerne ville hurtigt have set branddøre, der ikke kunne lukke, og konstateret, at besætningen ikke havde gennemgået en båd- og brandøvelse«.

Søfartsstyrelsen konkluderede selv i et notat fra 1991, at det kunne have stor betydning, at besætningen ikke vidste, hvad den skulle gøre i tilfælde af brand – og at passagererne ikke havde fået at vide, hvad de skulle gøre i en nødsituation.

»Undladelse heraf medførte, at passagererne under branden oplevede stor forvirring, og det er nærliggende at antage, at det har medført, at nogle af passagererne ikke i tide har fundet vejen frem til røgfrit område«, konkluderede styrelsen.

Styrelsen fremhævede også, at evakueringsskiltningen var mangelfuld og gav misvisende information. Tyk sort røg og dårlige lysforhold havde gjort det svært at finde vej, og en del omkom i to korridorer, hvor der ikke var en udgang for enden.

I den senere retssag i Sø- og Handelsretten i 1992 blev det da også konkluderet i dommen: »Retten finder således, at Scandinavian Star i perioden 1.-7. april ikke var klar til sejlads med passagerer«.

Året efter fik skibsreder Henrik Johansen og hans direktør, Ole B. Hansen, samt kaptajn Hugo Larsen i Højesteret skærpet deres straf for skibets manglende sikkerhed og blev hver idømt seks måneders hæfte. Henrik Berlau siger, at hans diskussion med Søfartsstyrelsen gik hedt for sig.

»I den diskussion bliver der også sagt, om jeg virkelig var så dum, at jeg troede, at de ikke havde været dernede på skibet. Så jeg ved, at de har været der. De ville inspicere ’Scandinavian Star’. De kunne bare ikke gøre det. Deres fejl består i, at de lukker øjnene og siger »vi kommer igen senere«, og så sker branden, og så vil man ikke påtage sig det ansvar, som man havde for, at skibet kom ud og sejle i en uforsvarlig stand«, siger Henrik Berlau.

Hvorfor går du nu ud så mange år efter og er så konkret i din kritik af Søfartsstyrelsen?

»Det skyldes uhæderligheden hos den myndighed, som burde have gjort deres arbejde ordentligt, og som i 30 år er sluppet fra deres ansvar ved hjælp af en løgn. Det nager mig. Vi er nødt til at have tillid til myndighederne, som sidder med vores liv i deres hænder, og det gælder både passagerer og besætningsmedlemmer«.

Nødvendigt med syn

I 2010 skrev han til den daværende rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen om dette emne. Henrik Berlau henviste til to bekendtgørelser, som var gældende i 1990.

Den ene bekendtgørelse fra 1983 handlede om, at Søfartsstyrelsen kan kræve danske regler på udenlandske skibe, når de er i dansk havn eller på dansk søterritorium. Den anden bekendtgørelse var fra 1988 og omfattede syn og certifikater. Den var også gældende for passagerskibe på en international rute mellem en dansk og international havn.

»Der er ingen nåde. Søfartsstyrelsen skal gennemføre et hovedsyn, før en færge uanset flag kan få en farttilladelse, og det skal ske, inden den bliver sat i rute. Det står simpelthen i loven«, siger Berlau.

Samtidig skrev han i 2010 i et debatindlæg i Politiken, at Søfartsstyrelsen var klar over, at ’Scandinavian Star’ blev indsat.

»To medarbejdere var da også på plads på kajen, da ’Scandinavian Star’ lagde til første gang. Ikke på en privat vandring på kajen, men for at kontrollere skibet, inden det blev indsat på ruten«, skrev Henrik Berlau og konstaterede, at »omstændigheder, der aldrig er blevet nærmere klarlagt, gjorde, at dette blev udskudt til senere, og til skibet var forventet klargjort«.

I indlægget stillede Berlau derfor en række spørgsmål. Herunder om Søfartsstyrelsen havde truffet en beslutning om ikke at ville kontrollere ’Scandinavian Star’, selv om de havde hjemmel til det? Og om det var aftalt at besigtige skibet senere? Han fik aldrig et svar.

Afviser kritik

Som reaktion på Henrik Berlaus oplysninger udarbejdede Søfartsstyrelsen et notat til Rigsadvokaten i 2010. Her blev det fremhævet, at ’Scandinavian Star’ var under Bahamas-flag, og derfor var der »ikke et krav om forudgående kontrol, førend skibet var i drift«.

Men styrelsens notat forholdt sig ikke til Berlaus påstand om, at styrelsen kun en uge før branden havde to medarbejdere på kajen, som undlod at kontrollere skibet. Der stod blot i notatet: »Scandinavian Star blev ikke udtaget til kontrol inden ulykken«.

I dag siger Søfartsstyrelsens nuværende direktør Andreas Nordseth til Henrik Berlaus oplysninger:

»Vi fandt ikke noget i arkiverne, der indikerer, at der var medarbejdere, som havde set skibet eller været til stede ved skibet. Så sent som i 2016 spurgte vi alle, som var ansat i Søfartsstyrelsen, og alle dem, som har været knyttet til kontoret i Frederikshavn, og stillede to centrale spørgsmål. Havde du kendskab til skibet, og så du selv skibet? Ingen har meldt tilbage, at de kendte noget til skibet, og heller ikke at de selv har stået og set skibet inden katastrofen«.

Men det gør ikke indtryk på Henrik Berlau.

Annonce

»Sommetider er stilheden den dokumentation, som er nødvendig i sådan en sag. Jeg tror, at det er meget svært for den nuværende direktion i Søfartsstyrelsen at gå ud og sige: »Det er rigtigt. For 30 år siden begik vi en modbydelig fejl, og det er vi kede af«. Og det er heller ikke dem, der sidder der i dag, som sidder med det her ansvar. Det pinagtige er det lange forløb, som de mennesker, der mistede nogen, de holdt af, har været igennem. De sidder tilbage med en fuldstændig fortvivlet mangel på forståelse for, hvad der er sket«, siger den tidligere formand for Sømændenes Forbund.

Den daværende direktør i Søfartsstyrelsen, Torkild Funder, lever ikke længere. Tidligere skibsinspektør Flemming Thue Jensen arbejdede på styrelsens kontor i Frederikshavn i 1990, og han fremførte i første episode af tv-dokumentarserien ’Scandinavian Star’, at de ikke kendte til skibet.

»Ingen af os havde set eller hørt om det skib. Fordi vi var til et eller andet seminar i tre dage. Vi anede det ikke. Fordi det sejler under Bahamas-flag, har vi ikke noget at gøre med det«, sagde Flemming Thue Jensen.

Daværende industriminister Anne Birgitte Lundholt vil ikke i dag ind i diskussion med Henrik Berlau. Hun siger, at oplysningerne kun var rygter, og at »alle de rapporter, der er kommet, siden ’Scandinavian Star’ brændte, har vist, at Søfartsstyrelsen overholdt de regler, der var på det tidspunkt«.

Men det forstår Henrik Berlau ikke:

»Hun skulle hellere blive sur på Søfartsstyrelsen, fordi de åbenbart fortalte hende, at der var sket en katastrofe, som vi ingenting havde med at gøre, og det var slet ikke et ansvarsområde for Danmark. Men når først løgnen er serveret, er den meget svær at træde tilbage fra igen. Det har intet med rygter at gøre. Det står ordret i lovgivningen, at en færge skal have en farttilladelse, før den bliver indsat, og det kan ske, når der har været foretaget et syn på skibet«.

Han fremhævede også lovgivningen i 2010 i brevet til Rigsadvokaten.

»Der burde have været afholdt hovedsyn«, skrev Henrik Berlau og påpegede i brevet, at hvis et udenlandsk skib ikke skulle kontrolleres, krævede det en beslutning i Søfartsstyrelsen.

Men direktør Andreas Nordseth fra Søfartsstyrelsen har en anden opfattelse i forhold til færger med udenlandsk flag i 1990.

»Vi har søgt at få afklaret, om Søfartsstyrelsen den gang havde en pligt til at syne passagerskibe eller ej, inden de gik i drift. Vi har gennemgået love og konventioner og kommet frem til en konklusion om, at der ikke var en sådan pligt«, siger Andreas Nordseth.

Omtale af skib

Ifølge Danmarks og Norges søfartsmyndigheder var der udelukkende et krav om at undersøge 25 procent af de udenlandske skibe. Kun danske skibe skulle have et grundigt eftersyn i Danmark, og det samme gjaldt norske skibe i Norge.

Men Henrik Berlau siger, at der hverken før eller siden har været passagerfærger med fast anløb til Danmark, hvor Søfartsstyrelsen ikke kontrollerede sikkerheden.

Søfartsstyrelsen havde i 1990 et kontor i Frederikshavn, og lederen af kontoret, Allan Hessing Simonsen, forklarede senere under sagen i Sø- og Handelsretten, at han personligt ikke kendte til planen om at indsætte ’Scandinavian Star’.

Han oplyste også, at han ikke var på kontoret i perioden fra 30. marts til 4. april 1990. Men han fortalte, at to af hans kolleger vidste fra pressen, at der var planer om at indsætte et skib, der skulle afløse færgen ’Sardinia Nova’.

Allerede 19. marts 1990 skrev Vendsyssel Tidende om den planlagte indsættelse af ’Scandinavian Star’, og Frederikshavns Avis skrev dagen efter, at færgen ’Sardinia Nova’ kun var chartret til omkring 1. april.

Endelig oplyste tidsskriftet Søfart 23. marts, at ’Scandinavian Star’ ville blive indsat i begyndelsen af april 1990.

Alt sammen i god tid før skibet kom til Frederikshavn.

Desuden fremgår det af Søfartsstyrelsens egne dokumenter, at Scandinavian Stars forgænger på ruten, ’Sardinia Nova’, blev kontrolleret første gang 20. november 1989 i Frederikshavn, før det blev sat ind på ruten. Det var et udenlandsk passagerskib.

Her blev der altså foretaget et syn, før skibet blev sat i rute mellem Frederikshavn og Oslo. I modsætning til ’Scandinavian Star’. Selv om omstændighederne var de samme.

Kun få dage efter branden på ’Scandinavian Star’ besluttede de skandinaviske søfartsdirektører, at alle passagerfærger under fremmed flag i skandinaviske havne skulle kontrolleres. Uden undtagelse.​

I forbindelse med tv-dokumentarserien ’Scandinavian Star’ har Politiken, Bergens Tidende, DR og NRK indgået et journalistisk samarbejde.

Annonce

Læs mere