Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Alle daginstitutioner holder lukket, men tilbyder nødpasning til de børn, hvis forældre stadig arbejder. Her det institutionen Havblik på Amager.

Offentligt ansatte skal holde ferie eller afspadsere under corona-lukning

Regeringen og det offentlige arbejdsmarkeds parter er blevet enige om en aftale. Offentligt ansatte, der kan, kommer angiveligt til at afspadsere eller holde ferie i dagene omkring påske.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen og det offentlige arbejdsmarkeds parter er enige om en aftale for de offentlige ansattes rettigheder i perioden, hvor de er sendt hjem på grund af coronaudbruddet.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

De ansatte i stat, regioner og kommuner, der aktuelt ikke er på arbejde på grund af corona, bliver bedt om at holde op til fem dages afspadsering eller ferie i dagene omkring påske, erfarer Politiken. En stor gruppe offentligt ansatte på for eksempel plejecentre er dog på arbejde trods corona-nedlukningen af den offentlige sektor.

De offentligt ansattes organisationer har i nogle dage forhandlet med de offentlige arbejdsgivere om at afvikle afspadsering og holde ferie, mens den offentlige sektor er lukket ned. Forhandlingerne gik for alvor i gang, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) forleden opfordrede til, at offentligt ansatte får afspadseret og holdt ferie og fridage, mens Danmark er lukket ned, så der ikke ligger en masse »frihed« og venter, når landet åbner igen.

Den appel fra statsministeren tog de offentligt ansatte til sig.

»Vi tager positivt mod opfordringen, og jeg kan sagtens forstå baggrunden. Der skal jo helst være godt bemandet på arbejdspladserne, når Danmark åbner igen« sagde forbundsformand Mona Strib fra FOA, der blandt andet har sosu-personale og pædagogmedhjælpere som medlemmer, i tirsdags til Politiken. Hun er også topforhandler for hundredtusinder kommunalt og regionalt ansatte i Forhandlingsfællesskabet.

Privatansatte må tage ferie

Med sin appel til de hundredtusinder offentligt ansatte sigtede Mette Frederiksen til den trepartsaftale, som regeringen har indgået med fagbevægelsen og arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked i sidste uge.

Aftalen betyder kort fortalt, at virksomheder kan få lønkompensation fra Staten i stedet for at fyre folk. Omvendt skal den enkelte lønmodtager også være indstillet på at afvikle afspadsering eller holde ferie i op til fem dage i den periode, hvor virksomheden får kompensation for lønnen.

De offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, blev fredag 13. marts sendt hjem i to uger. Mandag blev perioden forlænget til og med den 13. april 2020«.

»Parterne på det offentlige arbejdsmarked har indgået aftaler om de offentlige ansattes rettigheder og vilkår i hjemsendelsesperioden«, står der i pressemeddelelsen fra skatteministeriet.

Fredag klokken 11 præsenterer parterne detaljerne i aftalen.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden