Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er en gave fra Lars Igum Rasmussen. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Peter/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix

Bruce Aylward under en pressekonference, da han var udsendt til Kina af WHO.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

WHO-ekspert advarer Danmark: Flokimmunitet betyder, at folk dør. Og I prøver ikke at stoppe det

Assisterende generalsekretær i WHO Bruce Aylward advarer mod unødige dødsfald og invaliderede ved at følge Statens Serum Instituts strategi. Er det virkelig den fremtid, I ønsker for Danmark, spørger han.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fredag stillede sig foran kameraerne sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO)’s regionale direktør for Europa, Hans Kluge, gennemførte Politiken et opsigtsvækkende interview med en af WHO’s mest respekterede viruseksperter, assisterende generalsekretær Bruce Aylward.

På pressemødet i Danmark blev der hurtigt lukket for spørgsmål og kun åbnet for en sprække af den uenighed mellem WHO og de danske myndigheder, som de seneste uger er blevet stadig tydeligere.

Bruce Aylward benytter derimod ikke noget diplomatisk filter efter at have været med WHO i Kina for at se, hvordan landet bekæmper covid-19. Hans kritik af den strategi om at skabe flokimmunitet, som Kåre Mølbak, faglig direktør for infektionsberedskab hos Statens Serum Institut, fredag fortalte om i Politiken, er skarp og direkte.

Hvor mange af jeres gamle skal dø?

»Folk bliver ved med at støve begrebet flokimmunitet af. Hvor mange af jeres gamle vil dø, før I når til dertil? Hvor mange unge vil dø? Hvor mange indbyggere i Danmark vil få langvarig, nedsat lungefunktion som følge af et overleve en sygdom, der har skadet deres lunger«, spørger Bruce Aylward.

At et land på Danmarks størrelse, så velorganiseret med teknologi og sundhedsvæsen som Danmarks ikke skulle kunne gøre det? Det kalder jeg at give op

Derefter giver han sig til at lynregne på sagen og sjusser sig frem til, at der skal omkring 100 gange så mange smittede danskere til, inden en tilstrækkelig stor del af befolkningen er blevet immun over for sygdommen.

»Tænk på konsekvenserne af det, du siger, igennem, og spørg, om det virkelig er den fremtid, du ønsker for Danmark? Kom i gang med matematikken«, siger han.

Et af Kåre Mølbaks argumenter er, at hvis ikke en tilstrækkelig stor del af befolkningen bliver smittet nu på en kontrolleret måde, så sundhedsvæsnet kan følge med, får vi en ny bølge af covid-19 senere, måske til efteråret.

»Det har han ret i. Hvis I bare sidder og venter, så er det, præcis hvad der kommer til at ske. Det er en selvopfyldende profeti,« konstaterer Bruce Aylward.

Men, påpeger viruseksperten, sådan greb Kina det ikke an. Alle andre provinser end Hubei, hvor epidemien startede, har klaret at teste hver eneste mistænkte og isolere dem, så de ikke inficerer andre. Nu er der kun enkelte nye tilfælde, og de fleste har bragt det med tilbage til Kina fra udlandet.

»At et land på Danmarks størrelse og så velorganiseret med teknologi og sundhedsvæsen som Danmarks ikke skulle kunne gøre det? Det kalder jeg at give op«, siger Bruce Aylward.

Journalistens overraskende latter over det direkte sprogbrug får ham til at fortsætte:

»Alvorligt talt: I (han hentyder til pressen, red.) er nødt til at udfordre Statens Serum Institut og spørge: Er I villige til at tage ansvaret for konsekvenserne, for I træffer en stor beslutning for vores land«.

Flokimmunitet betyder, at folk dør

Da Politiken prøver at afbryde med et spørgsmål, affærdiger han det:

»Nej, nej, nej. Regn ud, hvor mange mennesker der vil dø. Se på Kina. Det skete ikke der, for de gjorde det anderledes. Man er nødt til at tage informerede beslutninger, når man giver kommentarer om flokimmunitet, fordi man dømmer mange mennesker til sygdom og mange ældre danskere til en situation med meget høj risiko. Flokimmunitet betyder, at folk dør. Og I prøver ikke at stoppe det. Måske kan I ikke. Men 30 provinser i Kina, som var meget større og mere komplicerede og havde færre ressourcer, gjorde det«, siger han og tilføjer, at den første bølge af smitte i Kina kun var en brøkdel af den epidemi, der siden har spredt sig i Europa.

Hvad er sandsynligheden for, at epidemien blusser op igen i de kinesiske provinser?

»Kæmpestor. Hver eneste guvernør og borgmester, jeg mødte i Kina, spurgte jeg, hvad de gør nu. De bygger flere sengepladser, de køber flere respiratorer. Denne sygdom kan komme tilbage. Men de vil ikke lukke deres hospitaler, stoppe deres kirurger og lade være med at indlægge patienter på intensivafdelinger. De håndterer deres samfund, sundhedsvæsen og økonomi«, svarer Bruce Aylward.

»Husk på, at i Kina lukkede de kun tre byer ned med udgangsforbud. Europa har indført udgangsforbud for langt flere mennesker, end Kina nogensinde gjorde, selv om vi sagde, at vi aldrig ville gøre det samme som Kina«.

Risikerer at sprede smitte uden test

Derefter vender han tilbage til omfanget af nødvendige tests, som tidligere har været et stort debatemne i Danmark. På pressemødet i går fastslog Søren Brostrøm dog, at den danske testkapacitet skal øges betragteligt, og det er ifølge Bruce Aylward bydende nødvendigt.

Vesten har erklæret, at der er tale om en nødsituation. Men det er Kina, som har handlet derefter

Han gentager mange gange WHO’s argument, at smitten bedst kan bekæmpes ved at teste de syge, isolere dem og endda teste dem igen, inden de slippes løs i samfundet for at være sikker på, at de er smittefri.

Bruce Aylwards første gæt lyder på, at Danmark har udført 100.000 tesst, men det er under 20.000, og almindelige danskere med symptomer på covid-19 bliver kun testet, hvis de er så syge, at de bliver indlagt.

»Så er faren, at du går hjem, og når du om et par dage har det bedre, siger du til dig selv, at du måske i virkeligheden ikke havde covid-19. Eller du siger, at hvis du havde sygdommen, så betyder det ikke noget. Så du går ud, på trods af at du kan blive ved med at sprede virussen i to uger.«

De danske myndigheder siger, at det er ligegyldigt, om jeg bliver testet eller ej, hvis jeg har symptomer. For jeg skal under alle omstændigheder gå hjem og isolere mig, indtil 48 timer efter symptomerne er forsvundet.

»Og hvordan ved du, om du ikke har virussen længere, når der er gået 48 timer«, spørger Bruce Aylward, og da han får et vævende svar, fortsætter han:

Annonce

»Hvis du har milde symptomer, kan du have virussen i yderligere mindst en uge eller to. Så efter 48 timer, hvor du har det glimrende, kan du potentielt gå ud at smitte andre danskere«.

Danmark lukkede ned i tide

Han roser dog også Danmark for at være smart og lukke samfundet ned i tide, mens der stadig var relativt få tilfælde.

»Det skete for at sikre, at sygdommen aldrig vokser sig større, end sundhedssystemet har kapacitet til. Da andre lande gjorde det samme, var deres sundhedssektorer allerede overvældet. Så nu har Danmark forhindret det morads, som andre lande befinder sig i«, siger han.

Hvordan kommer vi tilbage til en situation, der er tættere på normal, uden at epidemien eksploderer igen?

»Ideelt skal sygdommen bremses, så der kun er få, spredte tilfælde. Dernæst skal kapaciteten udbygges, mens samfundet er lukket ned. I skal kunne opspore smitten hurtigere. Kapaciteten skal udbygges, så I kan gøre, hvad der ikke er muligt i dag, nemlig at teste alle med symptomer hurtigere. Og så skal I udbygge kapaciteten til at isolere de smittede og sætte dem, som de har været i kontakt med, i karantæne«, lyder rådene fra viruseksperten.

»Det er nu, I skal finde ud af, om systemet virker. For når I ophæver de nuværende tiltag, så er I nødt til at forvente nye tilfælde. Den eneste måde at undgå en ny sygdomsbølge på og dermed undgå at lukke samfundet ned igen, er, hvis I bliver i stand til at gøre, hvad I ikke kan nu: hurtigere diagnose, isolation og karantæne. Det har virket i Kina, hvor 80 procent af alle arbejdspladser er genåbnet«, siger Bruce Aylward.

Han fremhæver, at politiske beslutningstagere har mange hensyn at balancere, når de skal træffe deres foranstaltninger mod covid-19.

»Jeg er ikke politiker, jeg er ekspert i folkesundhed. Jeg besøgte fem kinesiske provinser. I Kina var der tale om en nødsituation for folkesundheden, for det er en farlig virus. Den vil dræbe mange gamle og nogle unge, og vi ved ikke, hvem de er. Kina indså, at den eneste måde at nedbringe antallet af patienter på intensivafdelingerne var at bremse spredningen af smitten i samfundet. Så kom jeg tilbage til Europa og konstaterede, at Vesten har erklæret, at der er tale om en nødsituation. Men det er Kina, som har handlet derefter«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden