Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Der skal gøres ekstra rent i børnehaver og på skoler, når børnene vender tilbage efter påske. Her er det et billede fra orange stue i Børnehuset på Peblingevej taget i anden sammenhæng.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsminister giver børnehaver og skoler 100 millioner kroner til ekstra rengøring

I forbindelse med genåbningen af Danmark får dagtilbud, skoler og plejehjem nu penge til ekstra rengøring.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen afsætter et trecifret millionbeløb til ekstra rengøring på dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og plejehjem. Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Det præcise beløb er ikke oplyst i pressemeddelelsen. Regeringen oplyser dog, at beløbet skal fastsættes i dialog med Kommunernes Landsforening (KL).

Forudsætningen for en gradvis genåbning af samfundet efter påske er, at det foregår på en kontrolleret måde, mener sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

»Det betyder blandt andet, at vi stiller højere krav til den daglige rengøring for at mindske smittespredning«, siger han.

Beløbet skal sikre, at rengøringspersonale har mulighed for at rengøre dørhåndtag, gelændere og toiletter flere gange om dagen for at mindske smittespredning med coronavirus.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller, at i takt med at der bliver stillet højere krav til hygiejne og rengøring, må pengene også følge med.

»Der er restriktive krav til rengøring, og derfor er der, som både faglige organisationer, forældre og kommuner har sagt, behov for flere ressourcer til at løfte opgaven«, siger hun.

Vigtigt med højt hygiejneniveau

Plejehjem og sociale dag- og døgntilbud får også et hygiejnemæssigt løft. Her er det især vigtigt med et højt hygiejneniveau, da beboerne i høj grad færdes i fællesarealer og benytter sig af fælles faciliteter.

Regeringen har varslet en forsigtig genåbning af samfundet efter påske. Det betyder blandt andet, at skoler og daginstitutioner gradvist vil begynde at åbne onsdag den 15. april.

I forbindelse med genåbningen har regeringen skærpet hygiejnekravene til blandt andet skoler og daginstitutioner i Danmark. I skoler skal der gøres rent og afsprittes to gange dagligt, og flere undervisningsredskaber skal også afsprittes løbende under skoledagen. I daginstitutioner må børn foreløbig ikke medbringe legetøj hjemmefra. Det legetøj, der er i daginstitutionerne, skal vaskes to gange dagligt.

Der er lige nu 5.635 bekræftede smittetilfælde med coronavirus i Danmark. 237 personer er døde med følgesygdommen Covid-19.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden