Ellen Margrethe Jørgensen på 93 år har savnet sine ture i centeret.
Hun var en af dem, der mandag morgen kunne besøge sit lokale indkøbscenter for første gang knap to måneder. Og hun har glædet sig til at komme tilbage:
»Jeg er rigtig glad for at komme her en gang imellem. Man kan blive ensom i min alder. Men her er rart og hyggeligt, og som pige kan man jo godt lide at kigge på varene«, siger hun.
Hun er taget ind i Rødovre Centrum, hvor en skov af håndspritholdere står klar, og hvor gangene er fyldt med anvisninger om at gå til højre og holde afstand til de andre kunder.
Ikke at centeret er overfyldt: Det lignede enhver anden mandag morgen, da dørene blev slået op. I butikkerne stod personalet klar til at møde de kunder, der kom efter den lange coronanedlukning.
Butikschef har været bekymret
En af dem var Simon Glass fra Sportmasterbutikken. Han har været hjemme et par måneder, mens der var lukket på arbejdspladsen, men er nu tilbage:
»Jeg har fået set meget til familien og spillet fodbold med mine tre drenge, men har der været bekymret for, hvad der skal ske i fremtiden. Grundlæggende er jeg optimist. Det skal nok gå«, siger han.
Hans butik har 52 ansatte - 13 af dem faste medarbejdere. Og han regner med, at alle kommer tilbage.
Ellen Margrethe Jørgensen gør helt sikkert. Hun plejer at mødes med sine veninder på spisestederne på første sal. Det kommer hun til at gøre igen, når det kan lade sig gøre.
I dag skal hun bare besøge øjenlægen og se på det center, der atter er åbent.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her