0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Løkke »vil ikke svare på noget som helst« – Ellemann gentager Støjberg-mantra om »barnebrude«

Den tidligere statsminister vil ikke svare på noget som helst, der handler om Inger Støjbergs ulovlige adskillelse af unge asylpar.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser at svare på spørgsmål om de ting, som foreløbigt er kommet frem under afhøringerne i den såkaldte Instrukskommission om ulovlig adskillese af unge asylpar.

I sidste uge blev der ellers i kommissionen fremlagt en interessant mailudveksling internt fra Statsministeriet i marts 2016.

Mailen blev altså sendt nogle uger efter, at Støjberg havde udsendt sin undtagelsesfrie - og dermed ulovlige - instruks om at adskille alle asylpar, hvor der var en mindreårig.

I mailen sendte såkaldt departementsråd Tanja Franck en vigtig pointe til daværende departementschef Christian Kettel Thomsen, som Lars Løkke Rasmussen som daværende statsminister skulle være opmærksom på, før han skulle i forespørgselsdebat, hvor adskillelserne måske kunne blive taget op.

»... nok vigtigt, at han (statsminister Lars Løkke Rasmussen, red.) får at vide, at UIBM’n (udlændinge- og integrationsministeren, red.) har meldt hårdere ud, end juraen kan holde til«, lød det i mailen.

Om Løkke herefter af Kettel eller Franck blev gjort opmærksom på, at Støjberg havde meldt hårdere ud, end juraen kunne holde til, er uvist.

Derfor forsøgt flere journalister efter Venstres gruppemøde tirsdag at spørge Lars Løkke Rasmussen til sagen.

Er du blevet indkaldt som vidne?

»Ikke mig bekendt«.

Vil du svare på, om du i starten af marts....

»Nej, jeg vil ikke svare på noget som helst. Fordi så ville jeg jo nok være indkaldt som vidne, hvis jeg skulle svare på noget, der har med det at gøre«.

Vi kan da godt stille spørgsmål, uden du er indkaldt som vidne?

»Ja, og jeg kan også lade være med at svare«.

Og det vil du ikke - svare på spørgsmål?

»Nej«, svarer Lars Løkke Rasmussen.

Ellemann: Vi er imod barnebrude

Venstres nuværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, er en smule mere snakkesagelig.

Han siger, at Venstre er stærke modstandere af fænomenet »barnebrude«, som også Inger Støjberg konsekvent omtaler sagen som.

»Og vi mener enhver minister skal gøre, hvad vedkommende kan, for at beskytte de unge piger«.

»Så har vi en kommission, der er nedsat til at se på dette. Det har jeg stor respekt for. Og navnlig i respekt for deres arbejde vil jeg dem passe deres arbejde og så vil jeg passe mit«, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?