0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Mikkel Hørlyck. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner – det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu vil forsvarsministeren ryste sit system

Trine Bramsen vil have forsvaret til endeligt at forstå, at det er folkestyret og politikerne, der i den sidste ende bestemmer. Hun ser ikke svindelsager og hærchefens dom for magtmisbrug som enkeltsager.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil gennemføre et endeligt opgør med de dele af forsvaret, der fortsat dækker sig ind under, at sager som svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, magtmisbrug og nepotisme er enkeltstående problemer.

Samtidig annoncerer ministeren, at det skal være slut med en opfattelse i dele af hendes ministerområde, der ser forsvaret som noget helt særligt. At der er ting, som ministeren og politikerne ikke har forstand på og derfor skal blande sig udenom.

Trine Bramsen vil ikke direkte kommentere byrettens fængselsstraf til tidligere hærchef H.C. Mathiesen for magtmisbrug og grov pligtforsømmelse. »Det er en verserende sag, der nu er anket til landsretten«.

Men i samme åndedrag og med henvisning til både fængselsdommen til hærchefen og sagerne om regnskabssvigt, svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og manglende tilsyn i selve ministeriet slår Bramsen helt fast: »De sager sender nødvendige chokbølger ud i forsvaret. Det skal stå klart, at forsvaret opererer under helt de samme regler, som gælder i resten af samfundet«.

Alligevel afviser Trine Bramsen, at der er tale om en generelt ’rådden’ kultur i forsvaret.

»De her svindelsager og nepotismesagen skal sættes ind i den kontekst, at der er så mange tusind dygtige og dedikerede ansatte i forsvaret, der udfører deres arbejde så flot og på bedste vis«.

»Derfor fortjener svindel og magtmisbrug og al den råddenskab, der måtte ligge nogle steder, at få en kæmpe projektør på. Der skal i den grad ryddes op. Det er jo det, der sværter al det andet i forsvaret«.

Hun erklærer, at »arbejdshandskerne er taget på«, og at ministeren vil slå hårdt ned. Det skal ikke mere være sådan, at når der opstår mistanker om urent trav, svindel og nepotisme, så bliver der ikke fulgt op, fordi systemet ser det som enkeltstående problemer.