0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Casper Holmenlund Christensen
Foto: Casper Holmenlund Christensen

Sherin Khankan er direktør for Exitcirklen, en organisation mod psykisk vold mod kvinder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sherin Khankan i retten: Khaders, Knuths og Henriksens mail var psykisk vold

Østre Landsret skal afgøre, om tre folketingsmedlemmer overskred straffelovens grænser med indhold i mail.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kostede dyrt for ngo'en Exitcirklen, at Naser Khader og to andre folketingsmedlemmer for tre år siden beskyldte lederen for i virkeligheden at være en islamist, der har forsvaret piskeslag mod utroskab.

Det forklarer Sherin Khankan mandag i Østre Landsret.

Hun er direktør i Exitcirklen og har anlagt en privat straffesag mod Khader, Marcus Knuth (K) og Martin Henriksen (DF).

Årsagen til sagsanlægget er, at de i en mail til andre udlændingeordførere skrev, at Sherin Khankan havde de ekstreme holdninger. Derfor burde Exitcirklen ikke få 680.000 kroner fra satspuljen til at arbejde med æresrelaterede konflikter, mente de.

»Han ved godt, at jeg ikke er islamist«, siger Sherin Khankan om Naser Khader. De to har i øvrigt tidligere været kærester. I retslokalet sidder de ansigt til ansigt med hver sin advokat ved deres side.

Den interne mail med indholdet, som ifølge Khankan er en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om ærekrænkelse, blev en stor sag i medierne.

»Lige da sagen kom op, havde jeg haft et møde med en prestigefyldt fond«, siger Khankan i landsretten. Imidlertid faldt en aftale på gulvet. Hun er overbevist om, at det skyldes beskyldningerne i mailen.

Sammenligner mailens indhold med psykisk vold

Af sin advokat, Poul Hauch Fenger, udspørges hun om motivationen til at rejse sagen.

»Jeg er vant til kritik og kan tåle rigtigt meget. Grunden til, at jeg anlægger injuriesagen er, at dette er kulminationen. At de forsøger at tage vores økonomiske grundlag fra os«, siger hun.

I øvrigt sammenligner hun mailens indhold med psykisk vold.

Sherin Khankan afviser lodret at være islamist, hvilket er den betegnelse, som Naser Khader gentagne gange har brugt om hende i opslag på Facebook.

Khankan har været med til at stifte foreningen Kritiske Muslimer og er imam.

»Det er fuldstændig uforenelige størrelser«, siger hun til de tre dommere, der skal afgøre sagen.

De tre politikere mener, at landsretten skal afvise sagen.

Folketingsmedlemmer kan ikke drages til ansvar for deres ytringer i Folketinget, medmindre Folketinget har givet sit samtykke, hvilket ikke er tilfældet her, anfører de med henvisning til Grundloven.

Imidlertid mener Khankans advokat, at Khader, Knuth og Henriksen i medierne har vedstået og uddybet indholdet af mailen - og dermed er de omdiskuterede ytringer bragt videre ud i offentligheden og er ikke længere blot en politisk diskussion i Folketinget, mener han.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden