0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Benjamin Nørskov
Foto: Benjamin Nørskov
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elever glade for aftale: Corona fjernede de fleste lærepladser

Der er underskrevet 70 procent færre lærlingeaftaler under coronakrisen, oplyser elevorganisation.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske erhvervsskoleelever glæder sig over den trepartsaftale, der skal sikre flere elev- og lærlingepladser.

Det siger formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Anton Bay Hansen.

»Det gør forhåbentligt, at vi kan få vendt om på de rigtig kedelige tal, der viser, at der er underskrevet 70 procent færre lærlingeaftaler under coronakrisen sammenlignet med sidste år«, siger han.

Mange af de elever, der stod uden læreplads, da coronavirusset kom til Danmark, har ifølge Anton Bay Hansen haft umådeligt svært ved at finde en elev- eller lærlingeplads.

»Især de brancher, der har med mennesker at gøre, lukkede jo helt ned. Derfor har virksomhederne ikke kunnet tage en lærling«, siger han.

»Det håber vi kan blive forandret nu, så eleverne kan komme ud og fortsætte deres uddannelse«.

Den forhåbningsfulde melding kommer, efter at regeringen og arbejdsmarkedets parter torsdag aften er blevet enige om at fordele 5,4 milliarder kroner til danske virksomheder for at sikre flere lærepladser.

Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som både private og offentlige arbejdsgivere betaler til. Med bidragene finansierer arbejdsgiverne kollektivt hinandens udgifter for elever.

Aftale holder hånden under virksomhederne

Men en for høj opkrævning af bidraget har medført en opsparing i AUB på 5,4 milliarder kroner ved udgangen af 2020, som nu bruges i den nye aftale.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som er en af parterne bag aftalen, er der tilfredshed med resultatet.

»Jeg synes, at der er opnået en god balance med denne her aftale. Vi har sikret, at nogle af de for meget indbetalte penge kommer tilbage til virksomhederne, som har behov for likviditet«, siger DA's direktør, Jacob Holbraad.

»Det holder hånden under virksomhederne og gør, at de kan være med til at sikre, at der bliver flere faglærte i dette land«.

Aftalen vækker også glæde i Danske Regioner, som er arbejdsgiver for social- og sundhedsassistenter under uddannelse.

»Jeg glad for, at vi med denne her aftale er med til at sikre, at unge også kan tage enerhvervsuddannelse og gennemføre den, også når vi er midt i en coronakrise«, siger Danske Regioners næstformand, Ulla Astman (S).

»Erhvervsuddannede social- og sundhedsmedarbejdere gør hver dag en kæmpestor forskel for patienter og pårørende i vores sundhedsvæsen«.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden