0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Christian Lykking/Christian Lykking
Foto: Christian Lykking/Christian Lykking

Det har været lunere i dette forår, end DMI nogensinde har målt. Her er vi ved Den Permanente i Aarhus. (arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Foråret har aldrig været varmere end i de seneste 30 år

Over de seneste 30 år er temperaturen i foråret i gennemsnit steget 1,1 grad, viser opgørelse fra DMI.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens foråret lige så stille går på hæld, og sommeren begynder, står det nu klart, at det danske forårsklima aldrig har været varmere.

Det viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Ifølge Mikael Scharling, der er klimatolog ved DMI, har temperaturen i marts, april og maj i gennemsnit ligget på 7,3 grader fra 1991-2020.

Det er aldrig set før, fortæller han.

»Det primære er, at temperaturen er steget relativt markant i forhold til den gamle klimanormal fra 1961-1990, hvor den var 6,2«.

»Nu hedder den 7,3, så det er en temperaturstigning på 1,1 grader. Og sådan en stor stigning har vi faktisk ikke set tidligere«, siger han.

Klimanormaler, som det kaldes, er et værktøj, som DMI - og andre meteorologiske institutter rundt i verden - bruger til at følge, hvordan klimaet forandrer sig.

Over en 30-årig periode opgør DMI vejret hver måned for på den måde at kunne sætte en gennemsnitlig temperatur for en måned og en sæson.

Indtil nu har DMI lænet sig op af den seneste klimanormal, der dækker over årene 1961-1990. Men med majs udgang er instituttet klar til at melde en ny klimanormal for forårsmånederne mellem 1991-2020.

Og her kan DMI på baggrund af de nyeste tal se, at de klimaforandringer, som vi alle sammen går og taler om, allerede er i fuld gang, siger Mikael Scharling.

»Man kan godt få den tanke, at klimaforandringer sker ude i fremtiden. Men ved at vi laver klimanormalerne så hurtigt, som vi gør her, kan man se, at der er en udvikling i klimaet i Danmark«.

»De klimaforandringer, som vores klimaforskere forudsiger, dem kan man også se i det nuværende klima«, siger han.

Ud over at foråret aldrig er målt varmere har maj - set over perioden på 30 år - heller aldrig været varmere med en middeltemperatur på 11,4 grader.

NB: Det fremgik tidligere, at det var foråret 2020 der ikke har været varmere før, men det er ikke korrekt. Det er den såkaldte klimanormal for årene 1991-2020 der ikke har været varmere.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden