0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Rene Gade (th) og Uffe Elbæk har begge forladt Alternativet. Nu er Gade klar med et nyt parti.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frafalden alternativist har fundet navn og slogan til sit nye parti

Tidligere medlem af Alternativet lancerer Lykkepartiet. Målet er markante ændringer af demokratiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det tidligere folketingsmedlem for Alternativet René Gade lancerer fredag formiddag et nyt parti kaldet Lykkepartiet.

Partiet har ifølge det udsendte materiale ingen ideologi, og kandidaterne må inden for brede rammer mene, hvad de har lyst til.

Partiet har parolen: 'Trygge når vi går i seng og frie når vi vågner'.

Og så vil partiet arbejde for en grundlæggende ændring af demokratiet ved blandt andet at diktere, at statsministre og ministre ikke må sidde i Folketinget og ikke må udskrive folketingsvalg.

»Vores holdninger er ikke bedre end andres. Vi er forskellige og parate til at blive klogere på hinandens viden og egne blinde vinkler«.

»Med den simple, men svære erkendelse vil vi begynde at genskabe tilliden til politikerne og det politiske system. Derfor søger vi indflydelse demokratisk«, skriver partiet i en uddelt folder.

Initiativtager til partiet er René Gade. Han var fra 2015 til 2019 medlem af Folketinget for Alternativet for Vestjyllands Storkreds.

Han stillede ikke op for partiet ved valget i juni 2019 og meldte sig i juli samme år ud af partiet.

Nu starter han altså Lykkepartiet, der på linje med Alternativet har som formål at ændre den måde, der bliver ført politik på i Danmark.

Det indebærer blandt andet, at partiet ikke vil være organiseret på samme måde, som andre partier.

»Vi er ikke styret af nogen ideologi. Når vi ser på opgaverne, går vi nysgerrigt til dem med inddragelse og kritiske spørgsmål og uden foruddefinerede svar.

»Vi har ingen vælgerorganisation. Vi har intet partiprogram. Vi har kun vores folkevalgte politikere som medlemmer. De arbejder for hele befolkningen ved at stille op hos Lykkepartiet«, skriver partiet.

Må stemme som de vil

Politikere i partiet skal ifølge det fremsendte materiale 'ærligt' sige, hvad de mener. Dog med respekt for andres holdninger og 'uden mudderkast eller skjulte dagsordener'. De vil også stemme, som de lyster i Folketinget.

Partiets idéer indeholder - ud over at statsministre og ministre ikke må være medlemmer af Folketinget - blandt andet, at politiske udspil skal være 'retvisende kommunikeret', og at ministre skal kunne afsættes, hvis en tredjedel af Folketinget stemmer for.

Partiet vil også ophæve folketingsmedlemmers immunitet, forpligtige folketingsmedlemmer til praktikforløb, tvinge medier til at angive politiske kilder til artikler og mindske partistøtten.

Et andet punkt er, at folketingsmedlemmer skal tvinges til at deltage i en af to årlige udviklingsdage.

»hvor formålet er at fremme samarbejdet for eksempel gennem idræt, leg, ledelses- og kommunikationsøvelser - på tværs af partierne«.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden