0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tyskland vedtager stor hjælpepakke, der kan gøre ondt værre for danske købmænd

Momsen i Tyskland bliver sat ned 1. juli. Det kan give et ekstra incitament til at købe ind syd for grænsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

(arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der blev onsdag aften vedtaget en stor økonomisk hjælpepakke i Tyskland, hvor et af elementerne er en nedsættelse af momsen.

Det kan betyde billigere øl, sodavand, slik og fødevarer i butikkerne syd for den danske grænse, som tusindvis af danskere valfarter til for at handle.

Momsen på fødevarer bliver sat ned til fem procent fra syv procent, mens den på øvrige varer falder til 16 procent fra 19 procent. Det er gældende fra 1. juli og resten af året. I Danmark er momsen 25 procent.

En del af de tyske grænsebutikker har været lukket siden midten af marts, hvor de danske myndigheder besluttede at fraråde alle ikke-nødvendige rejser ud af Danmark.

Grænsebutikker som Fleggaard, Calle og Poetzsch åbner igen 15. juni.

Det er dagen, hvor Udenrigsministeriets rejsevejledning til Tyskland bliver ændret, så man ikke længere fraråder at rejse syd på, så længe man undgår de største byer med over 750.000 indbyggere.

Hos De Samvirkende Købmænd frygter man, at en større del af danskernes forbrug rykker ud af landet, når momsen bliver sat ned. Sådan lyder det fra administrerende direktør John Wagner.

»Vi frygter en eksplosion i grænsehandlen, når grænserne åbner igen, som vil være til skade for butikslivet og beskæftigelsen i danske butikker«.

»Momsen er i forvejen markant lavere i Tyskland, og vi tror, at det har en stor psykologisk effekt, at den bliver sænket yderligere«, siger John Wagner.

Venstre vil halvere momsen i Danmark

I Folketinget har Venstre for nylig foreslået en halvering af momsen som en del af en økonomisk hjælpepakke.

Det Økonomiske Råd - kendt som vismændene - sagde for nylig, at lavere moms ikke var på toppen af deres liste, da effekten er usikker.

Argumentet er, at man ikke kan være sikker på, at butikkerne sænker priserne tilsvarende, og om de lavere priser fører til højere forbrug, eller om forbrugerne i stedet sparer mere op.

Hos Venstre mener finansordfører Troels Lund Poulsen, at Danmark bør følge det tyske eksempel. Han deler ikke vismændenes vurdering.

»Det er helt klart for os, at det vil have en positiv effekt at sænke momsen, fordi det kun bliver udløst, hvis folk rent faktisk bruger pengene«.

»Jeg er sikker på, at erhvervslivet vil sænke priserne tilsvarende, hvis momsen bliver sat ned. Hvis man ikke gør det, bliver man straffet hårdt af forbrugerne«, siger han.

Ifølge en undersøgelse fra Den Internationale Valutafond, IMF, fra 2015, bliver en nedsættelse af standardmomsen normalt fuldt af et stort set tilsvarende fald i priserne ude i butikkerne.

Det er bygget på en undersøgelse af momsændringer i 17 EU-lande fra 1999-2013.

Som en del af hjælpepakken har den tyske regering også nedsat momsen på restaurantbesøg. Den er skåret til 7 procent fra 19 procent.

ritzau