0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen vil hæve forsamlingsforbud til 50 fra mandag

Tre gange skal grænsen for forsamlingsforbuddet revideres hen over sommeren, viser forslag fra regeringen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Munch
Foto: Per Munch

Forleden måtte politiet lukke ned for Nordhavn, da der var for mange samlet på et sted.

Danmark

Regeringen vil hæve forsamlingsforbuddet til 50 personer fra mandag 8. juni.

Det viser et brev til Folketingets partiledere fra statsminister Mette Frederiksen (S), som Politiken er i besiddelse af.

Brevet indeholder regeringens forslag til, hvordan forsamlingsforbuddet skal lempes i tre etaper henover sommeren.

I første etape mandag bliver det hævet til 50 personer.

I anden etape den 8. juli hæves det til 100 personer, og i tredje etape den 8. august hæves det til 200 personer for arrangører omfattet af retningslinjer inden for de forskellige sektorer - for andre personer gælder grænsen på 100 stadig.

Politiet kan stadig nedlægge opholdsforbud i alle tre etaper. I private hjem vil der ikke være lovgivning, men en anbefaling om at holde sig inden for loftet.

I mailen beder Mette Frederiksen de øvrige partier om at komme med bemærkninger eller bekræfte en politisk aftale senest lørdag kl. 20.

Partilederne havde på forhånd aftalt, at forsamlingsforbuddet skulle lempes til mellem 30 og 50 personer 8. juni

Konferencer og publikum

Derudover lægger regeringen op til at udvide de områder, der er undtaget forsamlingsforbuddet allerede fra mandag. Det betyder, at forsamlinger helt op til 500 personer tillades under særlige regler.

Ifølge et vedhæftet notat fra Justitsministeriet vil regeringen undtage alle arrangementer, hvor deltagerne »i det væsentlige sider ned«, hvis arrangøren er omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjer.

Det »betyder, at det også vil være muligt at holde for eksempel en konference med siddende deltagere eller lignende, samt at idrætten, for eksempel superligaklubberne, kan samle op til 500 personer til kampene, hvor tilskuerne sidder ned«, skriver Mette Frederiksen i brevet.

Det kan også være et bryllup afholdt i en restaurant, der står for mad og lokaler. Der vil dog fortsat være en grænse på 500 personer.

For aktiviteter indendørs vil den eksisterende kvadratmeterregel stadig gælde. Den lyder på, at der må være en person på to kvadratmeter og gælder lige nu for blandt andet restauranter og kulturarrangementer.

Den udvides, så den gælder alle lokaler, hvor kunder og besøgende primært sidder ned, forudsat at den ansvarlige arrangører er indbefattet af sektorpartnerskabsretningslinjer.