0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SF-profil til demonstration: »Det er utroligt, man ikke er i stand til at holde afstand«

Ifølge SF's politiske ordfører var der ikke megen respekt for fysisk afstand under søndagens demonstration.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Det vurderes, at op mod 15.000 mennesker deltog i Black Lives Matter-demonstrationen i København i går.

Danmark

Artiklen er opdateret kl. 09.29

SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, var til stede ved søndagens demonstration i København sammen med cirka 15.000 andre. Selv holdt han afstand, siger han, men det var der mange andre, der ikke gjorde, og det mener politikeren ikke var i orden.

»Jeg tænker, at ansvarligheden burde være større. Man kan godt samles 15.000 udendørs til en vigtig politisk manifestation. Men jeg synes, det er utroligt, man ikke er i stand til at holde afstand«.

»Så vidt jeg hørte, var der ikke på noget tidspunkt en opfordring til at sprede sig, siger Karsten Hønge.

Demonstrationen blev holdt som følge af den sorte amerikaner George Floyds død under en anholdelse i Minneapolis, USA, for to uger siden.

I mange andre storbyer har der ligeledes været afholdt antiracistiske demonstrationer.

Flere fagfolk har i kølvandet på demonstrationen advaret mod, at det kan accelerere spredningen af coronasmitten, når så mange mennesker samles - i hvert fald hvis der ikke bliver holdt afstand og overholdt regler om hygiejne.

Særligt taget i betragtning, at smitten på nuværende tidspunkt er under kontrol i Danmark, hvor der mandag morgen er registreret under 80 indlagte med coronavirus landet over.

Der er især bekymring for såkaldte superspredere - personer, der smitter mange mennesker med coronavirus.

Karsten Hønge mener, arrangørerne burde have taget større ansvar og opfordret folk til at holde afstand. For der er stadig en coronakrise i gang, og virussmitten findes i samfundet.

»Men det handler også meget om ens egen ansvarlighed«, siger Karsten Hønge.

Han beretter om, at nogle af de tilstedeværende havde respekt for de regler, der dikterer, at man bør holde minimum en meters afstand.

Men særligt forrest i demonstrationen stod folk tæt, siger Karsten Hønge.

ritzau