0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu begynder fire timer med mange biler på vejene

Flere danskere vælger at holde ferie i Danmark på grund af corona. Det kan give ekstra trængsel på vejene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er den første store skiftedag i de danske sommerhuse i skolernes sommerferie. Derfor skal man forvente, at der kan opstå ekstra tryk på de danske veje på tværs af landet.

Det fortæller Nicholas Petersson, der er vagthavende i vejdirektoratet.

På grund af coronakrisen blev danskerne opfordret til af regeringen at holde sommerferien i Danmark.

Det var usikkert, om det var muligt at holde sommerferien i de ellers normalt velbesøgte udenlandske feriedestinationer.

»Eftersom rigtig mange danskere vælger at holde sommerferie i Danmark, så forventer vi, at der kommer et ekstra tryk på vejene«, siger Nicholas Petersson.

»På den anden side er der måske lidt færre udenlandske biler, men vi forventer, at der er flere biler på vejene end normalt«, siger han.

Mest trafik fra kl. 11 til 15

Ifølge vejdirektoratet forventes det, at der vil være flest biler på vejene mellem klokken 11 og 15 lørdag.

»Ved de her skiftedage er det i det tidsrum at folk vælger at køre. Det er typisk der, hvor det begynder at klumpe sammen på vejene på tværs af landet«, siger Nicholas Petersson.

Her lyder rådet, at man skal vente med at køre til efter klokken 15, hvis man vil undgå lange køer.

Køer på grænsen til Tyskland

Flere tyske delstater starter også deres ferie lørdag, og det kan skabe lange køer ved grænsen til Danmark.

Det skriver Sydjyllands politi i en meddelelse.

Politiet opfordrer derfor danskere, der havde tænkt sig at læsse bilen med sodavand, slik og andre dagligvarer fra de tyske grænsebutikker om at vælge en anden dag.

Det kan nemlig skabe ekstra stort pres på grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse.

Hvis man ikke kan vente, så skal det gøres tidligt om morgenen eller sent om aftenen, lyder opfordringen politiet.

Ved grænseovergangene har det heller ikke været muligt at åbne flere baner, så det kunne lette noget af trafikken, oplyser politiet.

ritzau

Annonce

Annonce