0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

Der er rejst et mindesmærke i Potocari for folkedrabet, som oplister tusinder af navne på ofrene for massakrerne i Srebrenica. Kvinden i forgrunden, Fadila Efendic, mistede sin søn og mand.

25 år efter massakren i Srebrenica: Med en håndbevægelse afgjorde general Mladić, hvem der skulle leve, og hvem der skulle dø

Det er 25 år siden, at den største massakre i Europa siden Anden Verdenskrig fandt sted. I Srebrenica dirigerede serbere flygtninge op i busser og lastbiler, mens FN-soldater stod og så på. Over 8.000 bosniske muslimer blev henrettet og kastet i massegrave uden for byen.

FOR ABONNENTER

Eftermiddagssolen lyser generalens ansigt op. Han går med fremskudt bryst. Om hans hals dingler en kikkert i snor. Et tv-hold følger lige i hælene på ham. Kameramanden bliver også dirigeret rundt af instruktøren Mladić. »Film det nedefra«, beordrer han, mens han bevæger sig op ad en trappe og ind i en forladt bygning i byens centrum. Senere taler Mladić direkte til kameraet:

»Her er vi i Srebrenica 11. juli 1995 … Vi giver denne by som en gave til det serbiske folk … Hævnens time er kommet«.

I de næste dage holder Ratko Mladić tusindvis af liv i hænderne. Med en håndbevægelse kan han afgøre, hvem der skal leve, og hvem der skal dø. Få dage senere er over 8.000 drenge og mænd blevet henrettet. Den største massakre i Europa siden Anden Verdenskrig har fået lov at udspille sig, og general Mladić har fået sit nye tilnavn. Han er nu ’Slagteren fra Srebrenica’.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden