To kilometer oppe ad en lille bjergvej var der pludselig en parkeret bil, et rødt kræmmerhus på vejen, gestikulerende italienere og en blinkende ambulance bag os i bakspejlet.
Vi holdt så langt ind til siden, som vi turde på den smalle vej, ambulancen kom forbi, og det viste sig, at nogen var faldet ud over kanten på vejen, forstod vi på de gestikulerende folk. En familiefar kom op fra buskadset, grædende, og satte sig ind i bilen foran, som passerede os og kørte videre. Hans kone foldede hænderne og så mod himlen. Vi holdt os for munden. Det måtte være alvorligt. Vi kunne ikke komme videre, det var umuligt at vende, og ambulancen holdt næsten midt på den smalle vej. Vi måtte bare vente i første parket til en ulykke.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
