0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tre brødre mellem 6 og 11 år fløjet til Rigshospitalet efter badeulykke

Tre børn blev grebet af strømmen ved Hornbæk i Nordsjælland. En kom selv i land, mens livredder fik to i land.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre brødre på 6, 8 og 11 år er tirsdag eftermiddag fløjet til Rigshospitalet, efter at de blev grebet af strømmen ved stranden i Hornbæk. Det oplyser Nordsjællands Politi, der ikke kan sige noget om børnenes tilstand.

»Børnene bliver grebet af strømmen og ført til havs i retning mod Sverige«, fortæller politiets vagtchef Camilla Preigel.

Flere personer slog alarm, da drengene kom i nød, herunder en livredder på stranden. Det lykkedes den ene dreng selv at komme i land, mens en livredder fik bragt de to andre ind.

»Der bliver ydet førstehjælp til alle tre på havnen i Hornbæk og hjertelungeredning til det ene«, siger vagtchefen.

Både en lægehelikopter og en af Forsvarets redningshelikoptere blev tilkaldt.

»Vi får alarm om en mulig drukneulykke ved Hornbæk og sender en redningshelikopter afsted«, fortæller vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter Steffen Lunn.

»Da vi når frem, er tre personer reddet i land, og vi flyver dem til Rigshospitalet«, fortsætter han.

Til TV 2 Lorry fortæller cheflivredder John Mogensen fra Livreddertjenesten i Nordsjælland, at de tre brødre blev fanget af et såkaldt hestehul - også kendt som et revlehul.

»Det er de her forbandede hestehuller, der er ved molen ved Hornbæk Havn. Det ser ikke farligt ud, men det går så uendeligt hurtigt, når man bliver taget af strømmen. Det er, som om du træder ud i en flod, du ikke kan se«.

»Der er den samme risiko ved alle andre moler eller ved bølgebrydere og høfder ved strande. Som udgangspunkt skal man være varsom med at bade ved stensætninger«, siger John Mogensen til TV 2 Lorry.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce