0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Drab i familien i Hjørring: 53-årig blev slået med hammer

19-årig sigtes for at have slået 53-årigt familiemedlem ihjel. Den døde havde skader i hovedet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet har sigtet en 19-årig mand for at have dræbt et familiemedlem på 53 år i Hjørring, oplyser Nordjyllands Politi.

Den formodede forbrydelse fandt sted i sidste uge. Den 53-årige blev slået i hovedet med en hammer, er det kommet frem under et retsmøde onsdag, skriver nordjyske.dk og eb.dk.

Politiet kom ind i billedet fredag aften, fordi den 53-årige mand var fundet død.

Dødsfaldet blev vurderet som mistænkeligt, og siden viste retsmedicinske undersøgelser, at manden havde været udsat for vold, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Har »familiære relationer«

Den 19-årige blev anholdt tirsdag eftermiddag. De to har »familiære relationer«, oplyser politiet, men politikommissær Carsten Straszek vil ikke gå i nærmere detaljer.

I grundlovsforhøret i Retten i Hjørring græd og hulkede den 19-årige, rapporterer medierne.

Inden dommeren lukkede dørene for offentligheden, kom det frem, at den unge mand har erkendt at have begået grov og farlig vold. Han nægter sig dog skyldig i drab.

Den unge er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Dommeren mener, at der er en begrundet mistanke om vold med døden til følge - men ikke om drab. Det skriver nordjyske.dk.

ritzau

Læs mere:

Annonce