Indtil nu har Jesper Gori mest været kendt som den diskrete embedsmand, der hviskede sin tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg gode råd i øret under nogle stormfulde folketingssamråd i 2017 om unge asylpar – eller barnebrude, som Venstre-politikeren kalder dem.
I går var turen kommet til at høre, hvordan den mangeårige kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriet selv opfattede månederne i 2016, da en tvangsadskillelse af adskillige par, hvor en eller begge var mindreårige, fandt sted med henvisning til en undtagelsesfri pressemeddelelse. Den hårde model, omtalte Jesper Gori den i en mail.
Netop derfor arbejder Instrukskommissionen nu på at lave en juridisk vurdering af sagen, hvorefter Folketinget skal vurdere, om der skal gøres et ansvar gældende over for Inger Støjberg eller hendes embedsmænd. Både ombudsmanden og byretten har fastslået, at der er foregået ulovligheder.
Der findes ikke en embedsmand, der har været mere involveret i behandlingen af sagen. Jesper Gori har deltaget på flere af de afgørende møder i ministeriet, forfattet mange af de afgørende notater og assisteret ministeren med at svare på hundredevis af spørgsmål om sagen fra Folketinget.
Derfor var det også opsigtsvækkende, at den tidligere kontorchef med de runde briller kom med afgørende nye oplysninger til kommissionen om flere af de centrale møder i sagen.
Servietten til Støjberg
Han fortalte detaljeret om de dramatiske timer i tiden op til udsendelsen af Støjbergs pressemeddelelse 10. februar 2016.
Jesper Gori kom med nye detaljer om et afgørende ledelsesmøde i ministeriet 9. februar kl. 15:30, som fik stor betydning for sagen. På mødet gjorde Inger Støjberg det ifølge kontorchefen klart, at alle asylparrene med mindreårige skulle adskilles, og at der ikke skulle gøres undtagelser.
Embedsmanden fortalte, at han medbragte et rids af det notat, som embedsmændene havde udarbejdet, og som ministeren havde godkendt tidligere på dagen. I teksten på »servietten«, som han kaldte det, blev der lagt op til undtagelser. Men det var ikke sådan, der blev konkluderet på mødet.
»Som jeg husker det, tager ministeren ordet og er tydelig omkring, at det ikke er den ordning, hun ønsker. Hun ønsker en ordning, hvor alle bliver adskilt«, fortalte han i retten.
Det skete ifølge Gori, selv om han som jurist og kontorchef gjorde det klart over for ministeren, at der skulle foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, før man kunne adskille parrene.
»Det var helt klart min opfattelse, at hendes holdning var, at der skulle ikke være nogen undtagelser«, sagde han.
På mødet, som varede omtrent 20 minutter, nævnte han ifølge sin egen forklaring sågar, at det kunne risikere at munde ud i »en sag«. Men den risiko var ministeren ifølge Gori klar til at løbe.
»Hun siger, at det kan godt være, at der kan være sager, men der er jeg villig til at tage en procesrisiko«, sagde Jesper Gori.
Hertil svarede kontorchefen ifølge ham selv, at der ikke kun var tale om en procesrisiko i forhold til internationale konventioner, men også i forhold til »danske domstole«.
Men embedsmanden trængte ikke igennem med sit budskab.
»Den serviet, vi kom ind med, var ikke det ønske (fra ministeren, red.), vi kom ud med«, sagde han.
En dom værd
Straks efter mødet blev Jesper Gori bedt om at gå ind på departementschef Uffe Toudal Pedersens kontor. Her bad departementschefen Gori om at runde Justitsministeriet for at sikre sig, at hans juridiske vurdering var korrekt. Her fik Gori den samme vurdering. At der skulle gøres undtagelser.
Tilbage i ministeriet satte kontorchefen og departementschefen sig sammen for at skrive et revideret udkast til en pressemeddelelse, som indeholdt de vigtige undtagelser.
»Uffe er effektiv, så han finder pressemeddelelsen frem og sætter sig ned og skriver et revideret udkast«, fortalte Gori.
De to chefer bliver enige om at skrive følgende ind i udkastet:
»Ordningen skal administreres ud fra nødvendige menneskelige hensyn, bl.a. hensynet til barnets tarv«.
Men formuleringen bliver forkastet og kommer ikke med i den endelige pressemeddelelse, som udsendes dagen efter. Forløbet underbygges af en e-mail fra afdelingschef Lykke Sørensen samme aften 9. februar
»Jeg forstår på Uffe (departementschefen, red.), at Inger (Støjberg, red.) og Mark (ministerens særlige rådgiver, red.) ikke kan tilslutte sig forslaget. Det er vist stadig ønsket, at der ikke skal være en kattelem«, skrev hun.
Næste dag er stemningen stadig anspændt. Gori fortalte i retten, at hans afdelingschef Lykke Sørensen berettede over for ham, at Støjberg på vej ind til et koncerndirektionsmøde 10. februar havde sagt: »Det er så jer, der godt kan lide barnebrude«.
Senere på dagen 10. februar blev der sendt en intern mail mellem to medarbejdere i Udlændingestyrelsen.
»Hørte fra Jesper, at Nina Holst (fra Justitsministeriet, red.) har sagt, at vi bliver dømt – Inger svarer bare, at det er værd at få en dom på ... yes?«
Instrukskommissionen ville gerne vide, om Jesper Gori kunne genkende indholdet. Hertil svarede han, at han nok havde sagt det med sine egne ord, men at:
»Der er to elementer, og jeg genkender dem begge«, sagde han.
Død og borte
Under afhøringerne kom det samtidig frem, at Jesper Gori har en helt anden opfattelse af det notat, som Inger Støjberg under afhøringerne i Instrukskommissionen har lagt særdeles stor vægt på.
Notatet, som Støjbergs ministersekretær har godkendt på hendes vegne, indeholdt en formulering om, at der bør foretages »en konkret vurdering af sagens omstændigheder«, hvilket er særdeles relevant, da ulovlighederne i sagen opstod, da parrene blev adskilt, uden at parrene blev hørt.
Men ifølge Jesper Gori spillede notatet, som han medbragte et rids af på mødet 9. februar, slet ikke nogen rolle efter den krystalklare melding fra ministeren på mødet. Her gjorde Støjberg det ifølge Gori klart, at hun ønskede en anden retning end indholdet i notatet.
Han mener således ikke, at ordningen er bestemt i notatet. Tværtimod. Notatet bliver i hans optik overtrumfet af ministerens melding.
»Efter min opfattelse er det notat død og borte«, siger han.
Dermed flugter hans vidneudsagn med afdelingschef Lykke Sørensens, mens Støjberg og afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen begge har tillagt notatet mere vægt.
Gori undrer sig også over godkendelsesprocessen omkring notatet, hvor ministersekretæren godkendte det på vegne af Støjberg i ministeriets digitale system F2. Han mener ikke, at man kan se godkendelsen som et bevis på, at der skal administreres efter det.
»Jeg opfatter det som en ministersekretær, der lukker den her sag og returnerer den«, forklarede han.
