0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fire buschauffører i Aarhus er smittet: 25 er sendt i isolation

Smitte med covid-19 hos fire aarhusianske buschauffører får embedslæge til at sende 25 chauffører i isolation.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ditte Lysgaard Holm
Foto: Ditte Lysgaard Holm

Smitte med covid-19 hos fire aarhusianske buschauffører får embedslæge til at sende 25 chauffører i isolation.

Danmark

Bustrafikken i Aarhus er hårdt ramt, efter at Covid-19-smitte også har ramt buschauffører i byen, hvor smitten i øjeblikket spreder sig i højere grad end i resten af landet.

25 buschauffører i Aarhus er således sendt i selvisolation og skal testes, efter at fire chauffører på Station Vest i Aarhus er konstateret smittet med Covid-19.

Det oplyser Midttrafik på Facebook.

»Embedslægen har på grund af smitteopsporing sendt cirka 25 chauffører til test og selvisolation«, skriver Midttrafik.

I alt cirka 43 chauffører bliver kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi de har været i kontakt med den chauffør, der senest er konstateret smittet.

Samtidig var meldingen tidligt onsdag aften fra Midttrafik, at busserne kørte med uregelmæssig drift. Sent onsdag aften oplyser man imidlertid, at "smitteopsporingen ikke har resulteret i uregelmæssig drift onsdag aften alligevel".

»Der arbejdes på at få afdækket, om smitteopsporingen får konsekvenser for driften torsdag«, skriver Midttrafik.

Passagerer skal ikke være nervøse

Bjarne Larsen, der er HR- og kvalitetschef i Busselskabet Aarhus Sporveje forsikrer om, at passagererne ikke skal være nervøse for smitte.

»I Aarhus har vi ikke den nærkontakt med chaufføren, som man har mange andre steder. Så det vil være højest usandsynligt, at der er en smittekilde den vej«, siger Bjarne Larsen til Århus Stiftstidende.

Det seneste døgn er der registreret 42 nye coronatilfælde i Aarhus. Det er mere end en tredjedel af døgnets 112 nye tilfælde i landet.

Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for smitteopsporing i Danmark, er fortsat ved at danne sig et fuldt overblik over smittekæderne i byen.

Styrelsen, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Østjyllands Politi har indkaldt til pressemøde torsdag om situationen i Aarhus.

Særligt borgere med somalisk baggrund er blevet ramt den seneste tid. I sidste uge havde tre ud af fire smittede i Aarhus somalisk baggrund.

Mobil testenhed

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har onsdag holdt møde med foreningen AarhuSomali, der repræsenterer 13 somaliske foreninger i byen.

Den skal være med til at sikre, at informationen når ud til aarhusianere med somalisk baggrund.

Statens Serum Institut (SSI) har slået fast, at der er tale om en ophobning af tilfælde inden for familier i flere forskellige boligområder.

En mobil testenhed vil de næste to uger køre rundt i boligområder, der er hårdt ramt. Det oplyste Aarhus Kommune onsdag.

Testenheden vil torsdag og fredag været at finde i Gellerup.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter