0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Coronakrisen er en lup på børnefattigdommen«

Det burde ikke være en opgave for Red Barnet at dele mad ud til fattige familier i en velfærdsstat som Danmark, mener organisationens generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen. Men under coronakrisen var der stort behov for det nødberedskab, som Red Barnet oprettede i Danmark. Her lever omkring 61.000 børn under fattigdomsgrænsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Red Barnet kæmper for at sikre børn rettigheder i hele verden, herunder i de mange lande, hvor børns vilkår på grund af for eksempel krige, fattigdom og katastrofer er åbenlyst værre end danske børns situation. Og alligevel dukker Johanne Schmidt-Nielsen langtfra tomhændet op, da vi mødes ved Red Barnets hovedkontor på Rosenørns Allé i København for at tale om danske børns vilkår eller måske mere præcist: Hvor hun som generalsekretær i Red Barnet ser mangler i Danmarks beskyttelse af børns rettigheder.

Det er musikvidenskabsmanden Henrik Marstal, der har ladet interviewstafetten pege på den 36-årige Johanne Schmidt-Nielsens overvejelser om danske børns vilkår. På hendes opfordring går vi ud i solen og hen til en kaffebar ved Peblinge Søen lige i nærheden, hvor hun sætter sig, afslappet med det ene knæ trukket op til hagen, og snart begynder at fortælle om et emne, der ligger hende på sinde i sammenhængen: børnefattigdommen i Danmark.

»De såkaldte fattigdomsydelser, altså for eksempel kontanthjælpsloftet og integrationsydelserne, er så lave, at det i den grad kan mærkes på børnene. Det er de lave ydelser, som har fået børnefattigdommen til at vokse i Danmark. Økonomien er typisk noget, man kæmper med i de familier, hvor børnene kommer i vores aktiviteter, men typisk kæmper de også med andre ting. Stort set alle de børn er visiteret til vores aktiviteter af kommunerne«, svarer Johanne Schmidt-Nielsen indledningsvist, da jeg spørger hende, hvorfor op mod cirka 61.000 danske børn lever under fattigdomsgrænsen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts