0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pape er pessimist: »Det er simpelthen så lidt konservativt, at jeg næsten ikke kan holde det ud«

Det Konservative Folkeparti åbnede en dør på klem for at gå med i en aftale om ret til tidlig pension. Den dør synes nu så godt som lukket og låst.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis Det Konservative Folkeparti skulle lægge stemmer til regeringens ønske om at indføre en ny ret til tidlig pension, skulle de konservative have mærkbare skattelettelser til gengæld.

Sådan lød det fra partiformand Søren Pape Poulsen (K) i begyndelsen af august i et interview med Jyllands-Posten.

Men efter at have set statsminister Mette Frederiksen (S) og tre af hendes ministre fremlægge regeringens konkrete pensionsforslag, har Søren Pape Poulsen overordentligt svært ved at forestille sig, at hans parti ender med at stemme for regeringens forslag.

»Det har jeg meget, meget, meget svært ved at se. Jeg synes, det er forkert. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at nedslidte bliver hjulpet, og det har vi gjort med seniorpensionen«, siger Søren Pape med henvisning til den ordning, den tidligere VLAK-regering lavede sammen med Dansk Folkeparti og de radikale.

»Men regeringens forslag er ene og alene en ny overførselsindkomst, og dem har vi rigeligt af i forvejen. Og så skal skatten stige. Altså, jeg har ledt efter, om jeg ikke kunne finde bare lidt godt at sige om det. Men det har jeg ikke kunnet«, siger Søren Pape.

Ingen bøffer er store nok

Den konservative partiformand er særligt bekymret for regeringens finansieringsforslag, hvor den dels vil bruge af det økonomiske råderum, dels rulle nogle af den tidligere VK-regerings skattelettelser tilbage og dels indføre en særlig selskabsskat på overskud for den finansielle sektor.

Søren Pape Poulsen afviser på forhånd regeringens finansieringsforslag.

»Det kan jeg garantere dig for. Det her er en ny overførselsindkomst, skatten stiger, og alle, der har en bankkonto, skal nok forberede sig på at betale nogle flere gebyrer«, siger han.

»Jeg er selvfølgelig også imod, især i en tid, hvor økonomien er stram, at tage fra råderummet. Jeg er meget spændt på at se, hvordan regeringen skal skrue en finanslov sammen. Nu begynder jeg da for alvor at frygte, at der er skattestigninger i vente i forbindelse med en finanslov«, siger K-formanden.

Da Søren Pape Poulsen kortvarigt åbnede for at lægge stemmer til regeringens pensionsudspil, skrev han på Twitter, at der skulle »rimeligt store bøffer på bordet«, før de konservatives mandater kunne bringes i spil.

Det ser han ikke længere som en reel mulighed.

»Jeg har meget svært ved at se, at der findes så store bøffer, for det handler også om dansk økonomi. Skal vi bruge tre milliarder om året, bare fordi statsministeren vil indføre en ny overførselsindkomst? Det har jeg svært ved at se. Det er simpelthen så lidt konservativt, at jeg næsten ikke kan holde det ud. Jeg har meget svært ved at se, hvordan vi nogensinde skal komme med i noget her«, siger Søren Pape Poulsen.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden