0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Biolog: Pressede insekter har brug for nogle stærke lobbyister til at tale deres sag

Danske insekter mangler alt det, der er blevet mindre af i den danske natur, for eksempel plads, blomster og variation, fastslår en ny, videnskabelig rapport. Men de mangler først og fremmest nogle stærke lobbyister til at tale deres sag, mener en ekspert i biodiversitet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Christian Kjær
Foto: Christian Kjær

Blåhatjordbi er meget specialiseret. Den samler kun pollen fra blomsten blåhat, og selv om den kan være omkring 30.000 pollekord ad gangen, skal den ud på 11 ture for at fylde et enkelt af de redekamre, den lægger sine æg i. Det tager 1-2 dage - hvis vejret er godt. Og da en voksen blåharjordbi kun lever 15-25 dage, er det stærkt begrænser hvor mange redekamre, den kan få klar.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For lidt plads, for få blomster, for lidt dyremøg, for meget skygge og alt, alt for lidt variation på landet i almindelighed og i de dyrkede områder i særdeleshed. Det er den »perfekte storm«, som insekterne i Danmark befinder sig midt i. En storm, som har sendt mange insektarter fra smukke dagsommerfugle over mere uanseelige løbebiller til skarnbasser og bier ud i tovene. De er uddøde, kritisk truede eller truede her i landet.

Det konkluderer seniorforsker ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, biolog Christian Kjær, som har stået i spidsen for arbejdet med rapporten ’Insekters tilbagegang’. Her har et hold forskere gennemgået og sammenfattet en lang række undersøgelser af insekter, herunder undersøgelser fra vores nabolande:

»Byerne bliver større. Landbruget bliver mere effektivt, så der er færre småbiotoper (levesteder) i agerlandet, de levende hegn omkring markerne bliver smallere og smallere, græsset langs vejene bliver slået, og arealet med lysåben natur som heder og enge er gået meget tilbage. Skovene drives meget effektivt, så der er ikke meget til de arter, der lever af døde grene og træer«, siger han.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce