0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lukkede døre: Der skal særlov til for at kulegrave spionvæsen

Det bliver svært at tilrettelægge en almindelig undersøgelse af anklagerne mod FE, lyder juridisk vurdering.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ved Kastellet i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvordan slipper man af sted med en uvildig undersøgelse af, hvad der er foregået i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) uden at komme til at afsløre statens dybeste hemmeligheder? Det spørgsmål bakser embedsmænd i Justitsministeriet med at besvare.

Fredag var en række rets- og forsvarsordførere indkaldt til møde i ministeriet, hvor de skulle have en orientering om den kommende FE-undersøgelse, men mødet blev aflyst. Derfor er det fortsat uvist, hvordan regeringen vil tilrettelægge arbejdet.

Det hele handler om de alvorlige anklager, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i slutningen af august rejste mod FE. Ifølge tilsynet har spiontjenesten før 2014 »igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning«. Desuden er der fortsat risiko for, at FE’s systemer kan bruges til ulovligt at indsamle oplysninger om danskere, og tilsynet anklager FE for gennem en årrække at have holdt det skjult for tilsynet.

Tre nuværende og en tidligere ledende medarbejder fra FE er hjemsendt, og forsvarsminister Trine Bramsen (S) har lovet en tilbundsgående undersøgelse.

Men det store dilemma består i, hvordan man tilrettelægger en undersøgelse, der både er grundig, retssikkerhedsmæssigt i orden og giver offentligheden et vist indblik i sagen, uden at man samtidig kommer til afsløre alle spiontjenestens hemmeligheder og arbejdsmetoder.

Politiken har talt med flere folketingspolitikere, som på baggrund af de foreløbige orienteringer forventer, at det bliver nødvendigt at lave en særlov.

Langvarig undersøgelse

Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, ser heller ingen anden udvej. Han mener, at det er oplagt, at en undersøgelse tager udgangspunkt i to punkter, som tilsynet selv har foreslået politikerne at undersøge:

Dels bør det undersøges, om FE helt grundlæggende varetager sin opgave med – inden for lovens rammer – at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Desuden bør det afdækkes, om FE har oplyst politikerne om tjenestens indhentning af oplysninger.

»Der er tale om en afdækning af historiske forhold på et kompliceret og vanskeligt tilgængeligt område. Så man kan vel blive nødt til at erkende, at der bliver tale om en omfattende og langstrakt undersøgelse, for ellers giver den næppe synderlig mening«, udtaler Jørn Vestergaard.

Under den nuværende lovgivning kan politikerne vælge mellem fire forskellige typer undersøgelser: En ekstern advokat kan undersøge anklagerne i en advokatundersøgelse. Man kan indlede en tjenestemandssag mod de involverede embedsfolk. Der kan indgives politianmeldelse med henblik på en straffesag. Og endelig kan regeringen nedsætte en kommission, som skal undersøge sagen.

En advokatundersøgelse er udelukket i FE-sagen, fordi den type undersøgelse ikke giver mulighed for at afhøre vidner. Og ifølge Jørn Vestergaard kan to af de andre undersøgelsesformer også udelukkes.

»Tjenestemandsundersøgelse og straffesag er helt uegnede til at belyse de rejste spørgsmål, men sådanne sager mod enkeltpersoner kan jo eventuelt ligge i forlængelse af en bredere undersøgelse«.

Det bedste bud er derfor en kommissionsundersøgelse ligesom den, der for tiden undersøger, om tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) i 2016 gav en ulovlig instruks om at skille asylpar ad.

Tys-tys

En kommissionsundersøgelse af FE-sagen vil dog uvægerligt komme til at handle om dybt fortrolige oplysninger. Tilsynets anklager handler om spionage, hemmelige indhentningssystemer og forholdet til andre landes efterretningstjenester. I kommissionsundersøgelser er de involverede i forvejen underlagt tavshedspligt, men Jørn Vestergaard mener, at det kan være nødvendigt at opstille ekstra sikkerhed for, at fortrolige oplysninger ikke slipper ud.

»Når det drejer sig om efterretningsvirksomhed, er det naturligvis ekstra vigtigt, at der ikke siver oplysninger om fortrolige forhold«, siger han.

Ifølge den nuværende lov kan en kommission beskikke og afbeskikke de advokater, som alle vidner har ret til som bisiddere i kommissionen. Men der findes også en særlig liste med sikkerhedsgodkendte advokater, som bruges i hemmelige retsmøder i terror- og spionagesager.

»Og man kunne overveje at stramme reglerne, sådan at bisiddere skal beskikkes blandt sikkerhedsgodkendte advokater optaget på den særlige tys-tys-liste, som finder anvendelse i hemmelige retsmøder«, lyder et forslag fra Vestergaard.

Under den nuværende lovgivning er udgangspunktet, at møder i kommissionen er offentlige, men at kommissionen undtagelsesvis kan vælge at holde møder for lukkede døre af hensyn til eksempelvis forholdet til fremmede magter. I en undersøgelse af FE kan det blive nødvendigt at lukke dørene i højere grad, siger Vestergaard.

»Der kan måske være et behov for at tydeliggøre i en særskilt lov, at udgangspunktet er det omvendte i forhold til lov om undersøgelseskommissioner«.



Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce