Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder dem konsekvent barnebrude og unge piger, som er blevet gift med ældre mænd.
Under Instrukskommissionens afhøringer bliver der imidlertid tegnet et mere nuanceret billede af de asylpar, som i 2016 blev adskilt efter Støjbergs pressemeddelelse 10. februar 2016.
Det viser sig, at flere af de adskilte par har forklaret, at de flygtede fra tvangsægteskaber i deres hjemlande, men oplevede at blive adskilt mod deres vilje, efter de kom til Danmark.
Her er et par af de unge pars historier:
Tvangsgiftes med farbrorens søn
Vold. Den 15. november 2015 ankom et ungt asylansøgende par til Danmark.
Manden, som var 20 år, og kvinden på 19 år blev indkvarteret sammen på et asylcenter, efter de havde krydset grænsen. To dage senere fortalte de, hvorfor de var flygtet til Danmark. Oplysningerne indgik i parrets asylansøgningsskema og er blevet læst op i Instrukskommissionen.
Under afhøringerne omtales parret som par Æ, hvorfor kvinden og manden beskrives som henholdsvis ÆK og ÆM.
I asylansøgningen oplyste kvinden, at manden var hendes ægtefælle, og at hun skulle have været tvangsgift med en anden mand i sit hjemland.
»Jeg mistede min far for to år siden. Min farbror overtog pasningen af min mor og mig. Min farbror behandlede min mor og mig på en meget brutal måde. Han ville tvangsgifte mig med sin søn – nabo til ÆM. Jeg var forelsket i ÆM, men da min farbror så mig en dag med ÆM, slog han mig hårdt. Nogle dagen inden vielsen til farbrors søn flygtede jeg sammen med min mor fra min farbrors hjem«, fremgår det af kvindens asylansøgning.
Knap tre måneder senere udsendte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) en pressemeddelelse om, at alle asylpar med mindreårige skulle adskilles fra hinanden.
Efter en tolkefejl var det blevet noteret, at kvinden var 16 år. Derfor blev parret mod deres vilje adskilt på hver deres asylcenter 17. februar 2016. Først efter en aldersundersøgelse ændrede Udlændingestyrelsens kvindens alder til 19 år. Ved tvangsadskillelsen var kvinden gravid med parrets første barn.
Parret var således et af første par til at blive adskilt i sagen.
2. marts 2016 klagede kvinden over adskillelsen. I klagen anføres det, at hun og manden blev forelskede. Klagesagen blev afsluttet uden en afgørelse.
Under en høring af kvinden 7. marts 2016 oplyste hun, at ægteskabet var frivilligt, og at de var flygtet for at være sammen.
Efter at ombudsmanden havde indledt en undersøgelse af tvangsadskillelserne blev parret 29. april 2016 på ny indkvarteret sammen.
De blev truet på livet
Dødstrusler. Tre unge mennesker på flugt ankom 25. november 2015 til Danmark.
En 17-årig ung mand, hans 12-årige lillebror og en 16-årig ung kvinde havde taget turen sammen til Skandinavien. På grund af deres alder blev de indkvarteret på et asylcenter til børn.
To dage senere udfyldte de to ældste en asylansøgning. Her blev det anført, at de to teenagere var kærester, og at de gerne ville giftes. I Instrukskommissionens materiale bliver det unge par omtalt som par P, hvorfor den unge kvinde kaldes PK og den unge mand omtales som PM.
»PK skulle imidlertid tvangsgiftes til en anden mand, hvorfor de flygtede sammen. Man har oplysning om parrets alder, og at de ikke har nogen børn«, fremgår det af Instrukskommissionens dokumenter.
Da den unge mand i maj 2016 fyldte 18 år, vurderede myndighederne, at kæresteparret blev omfattet af instruksen om at adskille alle unge asylpar.
Derfor blev det unge par adskilt på hver sit asylcenter 13. maj 2016, uden at der blev gennemført en partshøring. 1. juni foretog myndighederne en såkaldt motivsamtale med den unge kvinde.
»Hun forklarede, at PK og PM er kærester. PK skulle indgå tvangsægteskab med en anden og blev også tvangsforlovet med vedkommende, men var forelsket i PM. Efter PK og PM havde haft samleje blev de truet på livet og flygtede«, forklarede den unge kvinde ifølge Instrukskommissionen.
Alligevel fortsatte adskillelsen i flere måneder derefter. Det skete, selv om de danske myndigheder i sommeren 2016 besluttede at genoptage flere af de sager, hvor asylpar tidligere i forløbet var blevet tvangsadskilt.
28. juni og 5. juli 2016 forklarede kvinden på ny, at forholdet til manden var frivilligt. Men 7. juli traf de danske udlændingemyndigheder afgørelse om, at parret fortsat skulle være adskilt.
Først 3. november 2016 blev parret igen indkvarteret sammen.
Da formanden for Instrukskommissionen, Peter Mørk Thomsen, oprullede parrets sag i lokalerne i Retten på Frederiksberg tilføjede han:
»Her ser det til ud til, at selv om man har sagt, at man har foretaget partshøring, så sker det ikke«.
Adskillelsen føles som tvang
Usikkerhed. I dagene, hvor der gik flygtninge på de danske motorveje, ankom et ungt par til Danmark.
14. september 2015 krydsede en ung kvinde på 17 år og en mand på 19-20 år grænsen, hvorefter de blev indkvarteret på et dansk asylcenter.
Ifølge Instrukskommissionen blev der ikke udfyldt asylansøgningsskemaer, men asylcentrets personale havde oplyst udlændingemyndighederne om, at kvinden var »særligt sårbar, og at parret ikke ønskede at blive skilt ad«.
Ikke desto mindre blev parret adskilt fra hinanden 17. februar 2016. Baggrunden var tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs pressemeddelelse om, at alle asylpar med mindreårige skulle skilles ad. Dermed var parret, som bliver omtalt som par Z i Instrukskommissionens materiale, et af de første par, som blev adskilt efter instruksen.
Adskillelsen fik kvinden, som derfor omtales som ZK, til at klage 2. marts 2016. Af klagen fremgår det, at det unge par var blevet gift, inden de kom hertil.
»ZK blev spurgt, om hun ville indgå i ægteskabet og har således selv valgt at blive gift med sin mand. Ægtefællerne er flygtet sammen fra deres hjemland, fordi ZK’s far ikke ville acceptere deres forhold. ZK oplyser, at hun er meget ked af adskillelsen«, fremgik det ifølge Instrukskommissionen af den unge kvindes klage.
»De kan ikke ringe sammen, da de ikke begge har telefon til rådighed. ZK forlod sit land på grund af problemer og forventede ro. ZK oplyser, at ro er erstattet af voldsom usikkerhed. ZK understreger, at adskillelsen føles som tvang. Hendes egen mening er ikke blevet hørt, og det ønsker hun med nærværende klage og dispensationsansøgning at henstille til«, fremgik det af klagen.
Klagesagen blev ifølge Instrukskommissionen afsluttet uden en afgørelse fra udlændingemyndighedernes side.
I maj 2016 opdagede myndighederne, at kvinden var ældre end først antaget. Hun blev først registreret som 16-årig, men i maj konstaterede myndighederne, at kvinden var født i december 1997. Hun var derfor 18 år, da parret blev adskilt. Derfor fik parret lov til igen at flytte sammen 25. maj 2016.
Kilde: Instrukskommissionen