0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indkalder til pressemøde: Mette Frederiksen har nyt om coronakrisen

Fredag vil der blive afholdt pressemøde klokken 14 om coronasituationen i Danmark i Statsministeriet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark

Statsministeriet har fredag indkaldt til et pressemøde om coronasituationen i Danmark. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Pressemødet bliver klokken 14. Det uddybes ikke i indkaldelsen, hvad pressemødet vil omhandle - ligesom det ikke fremgår, hvem der deltager på pressemødet.

Forud for pressemødet har regeringen indkaldt de øvrige partier til en orientering kl. 12.15.

Torsdag viste Statens Serum Instituts daglige opdatering det højeste antal smittede siden foråret.

Både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og fagpersoner fra sundhedsmyndighederne har ved nylige pressemøder beskrevet smittesituationen som i forværring med udbrud i flere kommuner.

I København og de nærliggende kommuner trådte der torsdag nye restriktioner i kraft, der blandt andet pålægger borgerne at bære mundbind i bestemte situationer såsom på restauranter, caféer og barer.

Torsdagens smittetal er rekord i Danmark

Torsdag viste tallene fra Statens Serum Institut, at der de foregående to døgn var blevet registreret yderligere 823 personer, som var testet positive for coronavirus i Danmark.

Tallene blev ikke opdateret onsdag af tekniske årsager.

453 var testet positive i døgnet op til torsdag, mens tallet for det foregående døgn lå på 370.

De 453 nye smittede er det højeste antal nye tilfælde, der er registreret på et døgn i Danmark, siden coronavirus brød ud i Danmark.

Den hidtidige smitterekord blev sat 8. april, hvor der blev konstateret 408 nye smittetilfælde.

På Statens Serum Instituts oversigtskort vil man imidlertid bemærke, at der 3. april var 473 bekræftede tilfælde. Men dette tal er opgjort ud fra prøvedato - hvilket vil sige, den dato man fik taget prøven.

Det daglige coronatal, som opdateres hver dag klokken 14, er derimod baseret på det seneste døgns svar på prøver. Der kan gå op til 72 timer, før der foreligger et svar.

3. april var stigningen i de bekræftede tilfælde det seneste døgn på 332. Torsdag er altså det højeste antal nye registrerede tilfælde på et døgn siden 8. april.

Med til den nye smitterekord hører, at der i dag bliver testet langt flere for coronavirus, end der gjorde i foråret. Derfor er der givetvis også konstateret flere nye smittede.

Kigger man på antallet af indlagte, var der i foråret på et tidspunkt 535 indlagte, hvoraf 146 lå indlagt på en intensiv afdeling.

I torsdagens opdatering var der 60 indlagte, hvoraf 3 var indlagt på en intensiv afdeling.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter