Statsminister Mette Frederiksen (S) har på pressemøde fredag eftermiddag annonceret en række nye restriktioner for at begrænse coronasmitte. Retningslinjer og krav gælder i hele landet.
- Restauranter, barer og caféer skal lukke klokken 22 i hele landet. Også hvis der er tale om private arrangementer på restaurationerne.
- Der indføres krav om mundbind eller visir, når man står eller går på en restaurant. Det gælder både gæster og ansatte.
- Fester i private hjem bør slutte klokken 22, men det er en anbefaling og ikke et lovfæstet krav.
- Derudover opfordres borgerne til generelt at begrænse deres sociale samvær.
- Forsamlingsforbuddet sænkes til 50 personer i hele landet. Arrangementer, hvor man sidder ned, vil det dog fortsat være tilladt at være op til 500 personer. Det gælder eksempelvis sports- og kulturarrangementer.
- I detailhandlen indføres krav om synligt opsynspersonale ved lokaler over 2.000 kvadratmeter.
- Det anbefales, at indkøb foretages af ét familiemedlem ad gangen.
- Det anbefales, at alle sociale arrangementer i dagtilbud, grundskoler, fritidsbud, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og lignende aflyses. Anbefalingen gælder også arrangementer, som ikke arrangeres af skolen eller institutionen, eksempelvis klassefester, fødselsdage og lejrture, også selv om børnene og de unge færdes sammen i løbet af en almindelig dag.
- Bryllupper, konfirmationer og lignende helt særlige mærkedage, som allerede er planlagt, kan afholdes, hvis det er muligt at overholde Sundhedsstyrelsens gode råd om private arrangementer og fester.
- Det anbefales, at alle byfester og lignende arrangementer aflyses.
- Myndighederne opfordrer borgere til at rejse med offentlig transport uden for myldretiden.
- Både private og offentlige arbejdspladser opfordres til at lade medarbejdere arbejde hjemmefra, i det omfang det er ’muligt og hensigtsmæssigt’.
- Der indføres skærpede besøgsrestriktioner på sygehuse og plejehjem.
- Restriktioner og anbefalinger gælder fra lørdag 19. september og indtil videre frem til 4. oktober.
Se den samlede liste her.
Kilde: Regeringen.
ritzau og Politiken
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter