Henover den seneste uge har Claus Hjort Frederiksen (V) i flere interview og med tiltagende styrke bekræftet det, der indtil for nylig var blandt den danske stats mest velbevarede hemmeligheder.
Først bekræftede Venstres tidligere forsvarsminister i Weekendavisen, at den verserende skandale i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor flere chefer er fritaget for tjeneste, »i princippet« handler om et hemmeligt samarbejde med USA om tapning af fiberkabler.
Så oplyste han til Berlingske, at samarbejdet blandt andet handler om at overvåge »kommunikation fra Kina eller Rusland«. En operation, som ifølge Claus Hjort Frederiksen er »super, super, super, super vigtigt og kernen i virksomheden« i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Søndag gik forsvarsministeren så linen ud og sagde uden forbehold til Jyllands-Posten, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) skulle have »sikret, at det ikke blev udbasuneret for hele verden, at vi havde en aftale med NSA«, den amerikanske efterretningstjeneste.
Meldingerne har fået politikere på venstrefløjen til at anklage Claus Hjort Frederiksen (V) for hykleri – og for at have brudt sin tavshedspligt ved at fortælle om spionsamarbejdet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind